Et af landets ældste ingeniørfirmaer, med grønlandske rødder og islandsk bagland
Verkís Grønland har rødder længere tilbage end de fleste rådgivende ingeniørfirmaer i landet. Selskabet blev oprindeligt stiftet af det danske Spangenberg og Madsen i 1969, og det gør det til et af de ældste ingeniørfirmaer i Grønland. Siden har det skiftet ejere og navn et par gange, og som led i et generationsskifte blev det opkøbt af det islandske ingeniørfirma Verkís. Fra januar 2023 har Verkís Grønland været 100 procent ejet af Verkís på Island.
"Vi bestræber os på fortsat at være et grønlandsk forankret selskab, men med et fantastisk bagland på Island, når der mangler viden, vi ikke selv har," siger direktør Michael Karing. Verkís på Island har historisk set været medvirkende på hovedparten af Grønlands vandkraftværker og havnebyggerier.
Til daglig projekterer selskabet boliger, fører tilsyn og rådgiver offentlige og private bygherrer. Dertil kommer opgaver uden for den almindelige skala: rådgivning og myndighedskommunikation for Amaroq Minerals i forbindelse med Nalunaq-minen, projektering af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, mindre vandkraftprojekter og sanering af boligblokke for Renoveringsstyrelsen. I Grønland er de 3 til 4 ansatte, og fordi det er svært at hyre folk til de mere specielle ingeniørfag, er flere nøglepersoner tilknyttet fra Island og fra selskabets nyoprettede kontor i Danmark.
På Atlantlufthavnen i Nuuk var Verkís Grønland hyret af MT Højgaard til den interne udførelseskontrol og dermed øjne og ører på pladsen. "Vi har kun været et lille tandhjul i en stor motor, men vi er bestemt stolte af vores bidrag til den nye lufthavn og de muligheder, vi håber, den giver landet nu og i fremtiden," siger Michael Karing. På skolebyggeriet i Nuuk stod den islandske afdeling for flere af de tekniske fag for entreprenørfirmaet Ístak, mens Nuuk-personalet var interne rådgivere i byggefasen.
Det sværeste ved at bygge i Grønland er hverken fragten, den lange vinter eller stormvejret. Det er faktorer, man kender. De senere års reelle udfordringer har været manglen på håndværkere og stigende materialepriser. Teknisk opstår problemerne oftest, når større danske arkitektfirmaer er involveret uden forståelse for, at det kan regne sidelæns, eller at en bygning skal kunne holde til, at der ryddes sne med en gummiged op ad facaden et par måneder om året. Tage uden udhæng og tagfald i samme retning som hoveddøren, så sneen falder ned i hovedet på beboerne, er eksemplerne. "Det er i virkeligheden banale fejl, vi aldrig ville gøre," siger han.
Til gengæld har landet også fordele som tør luft og muligheden for at bygge fundamenter på fast fjeld. Og siden uddannelsen Arktisk Ingeniør blev oprettet, har Grønland fået sine egne ingeniører, der forstår landet. Det kalder Michael Karing en kæmpe styrke. Om lokal forankring er svaret kort: "Vi arbejder ikke med lokal forankring. Vi er lokale." Han kom selv til landet i 1995, startede som nyuddannet tekniker på kommunekontoret i Paamiut og har arbejdet med byggeri på det meste af vestkysten i mere end 30 år.
Michael Karings eget ønske for fremtiden handler om boligerne, hvor landet har store udfordringer med både boligmangel og skimmelramte boliger: "Vi skal i fællesskab kigge på, hvem der her i landet bor dårligst, og så sammen få hævet bundniveauet." Og Verkís Grønland om fem år? "Vi er her selvfølgelig stadig." Målet er at styrke fagligheden ved i stigende grad selv at ansætte, opgradere og uddanne personalet.
