Månedens Virksomhed: Nukissiorfiit - kraften bag den grønlandske hverdag

Når vi står op om morgenen, forventer vi, at der er lys, vand i hanen og varme i huset. Vi tænker normalt ikke over det, og sådan skal det helst være. Bag den selvfølgelighed står Nukissiorfiit, som leverer el, vand og varme til størstedelen af Grønland og har forsyningspligt i 17 byer og 54 bygder. Vigtigste opgave: at få hverdagen til at fungere, hver eneste dag, året rundt.

Bag forsyningen står 419 dedikerede fuldtidsansatte med meget forskellige fagligheder: elektrikere, VVS'ere, maskinmestre, skibsmontører, ingeniører, administrative medarbejdere og specialister. Sammen får de teknikken, driften, de komplekse systemer og ikke mindst beredskabet til at hænge sammen, og Nukissiorfiit er til stede lokalt mange steder i landet.

I dag kommer cirka 70 procent af den energi, Nukissiorfiit producerer, fra vedvarende energi, hovedsageligt vandkraft. Fem af landets byer, Qaqortoq/Narsaq, Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut og Ilulissat, får strøm fra vandkraftværker, mens de øvrige lokationer forsynes af dieseldrevne værker. Nukissiorfiit leverer desuden varme til 16 steder i landet, og i flere af vandkraftbyerne findes der opladere til elbiler (Nukissalik).

Et af de mest markante projekter er netop afsluttet: udskiftningen af reservekablet på fjordspændet over Ameralik-fjorden, hvor strømmen fra vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) sendes til Nuuk. Kablet er 5.376 meter langt, vejer omkring 25 tons og er verdens længste frihængende fjordspændskabel. Der er nu fire kabler på spændet igen, hvor de tre transmitterer strømmen, og det nye reservekabel står klar som backup, hvis der skulle ske fejl eller skader på et af de andre. Forsyningen til Nuuk er dermed blevet mere robust og mindre udsat ved skader eller driftsforstyrrelser. Den største udfordring undervejs? Planlægning og koordinering under Grønlands omskiftelige og barske vejrforhold.

Den grønne omstilling fortsætter i Ilulissat, hvor der i Paakitsoq i perioder produceres mere grøn strøm, end der bliver brugt. Derfor etablerer Nukissiorfiit elektrokedler hos både private og større kunder. Ni elektrokedler er planlagt hos privatkunder inden udgangen af september 2026, og installationerne er allerede i fuld gang. To større elektrokedler er også på vej, hvoraf den ene er i drift. Forbrugere kan dermed varme op med grøn strøm fra vandkraften, når den er tilgængelig, mens oliekedlen bevares som backup. Samtidig forstærkes dele af elnettet i byen, så endnu flere på sigt kan bruge grøn strøm til opvarmning.

Forsyningssikkerhed gælder ikke kun de store byer. Efter branden på spidslastværket i Uummannaq forsynes byen i dag af tre midlertidige generatorer, mens det nye hovedelværk bygges med forventet færdiggørelse i 2028. Samtidig renoveres bygdernes værker løbende: omkring tre bygdevandværker om året, og målet er at udskifte motorer på omkring fire bygdeelværker årligt. For forsyningssikkerheden bliver ikke skabt på en dag. Den skal vedligeholdes og investeres i, år efter år.

At drive forsyning i Grønland er nemlig en helt særlig opgave. Hvis strømmen går i en by, kan man ikke bare hente strøm fra nabobyen. Hver by og bygd fungerer i praksis som sit eget energisystem, såkaldt ø-drift, med mindst ét hovedanlæg og tilhørende backup. Samtidig slider klimaet hårdt på materiel og anlæg i de over 70 byer og bygder, Nukissiorfiit forsyner.

Bag det hele står mennesker. Nukissiorfiit uddanner blandt andet bygdepassere, arbejder med kompetenceudvikling på tværs af organisationen og besøger skoler og karrieremesser for at vise unge mulighederne inden for forsyning og energi. Medarbejderne har i gennemsnit været i virksomheden i over 10 år.

De fleste tænker ikke på Nukissiorfiit, når de tænder lyset. Og det er faktisk et godt tegn. For når el, vand og varme bare fungerer, har mennesker over hele Grønland gjort deres arbejde: overvåget anlæg, repareret motorer, kørt ud i dårligt vejr og stået klar, når noget uventet skete. Så borgerne også i morgen kan stå op til lys, vand og varme.

Relaterede nyheder

Future of Greenland – unge i centrum for Grønlands fremtid

Den 6. maj 2026 samlede Grønlands Erhverv over 400 unge til Future of Greenland, ungdoms erhvervskonferencen i Katuaq i ...

Naalakkersuisut orienterer erhvervslivet om aftalen mellem Grønland, USA og Danmark

I den forgangne uge var vi vidne til underskrivelsen af en aftale mellem Formanden for Naalakkersuisut, USA´s Præsident ...

Månedens virksomhed april 2026 - Visiobox

Visiobox har eksisteret siden 2017 og har etableret sig som en solid konsulentvirksomhed med hovedsæde i Nuuk. Virksomhe...

Invitation til webinar med SIRI den 17. februar 2026

Ansøgningsskema til både den almindelige erhvervsordning (GL1) og til fast track ordningen (GL5) er digitaliseret.De...

Peter Pars A/S: 60 år med fælles stemme i Grønlands Erhverv

I 60 år har Peter Pars A/S været en del af Grønlands Erhverv. For virksomheden handler medlemskabet om faglighed, gennem...

Offentligt hoteludbud åbner for grønlandske hoteller

SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) har offentliggjort udbuddet af den kommende aftale 16.06 Hotelophold, som de...

Indretning af fremtidens lufthavne – et puslespil der skal gå op!

Når Qaqortoq Lufthavn åbner den 16. april, markerer det ikke kun et nyt kapitel for byens tilgængelighed og erhvervsliv,...

Godthåb Transportservice: ”GE sikrer, at erhvervslivet bliver hørt”

I 61 år har Godthåb Transportservice været en del af erhvervslivet i Nuuk. For administrerende direktør Niels Pedersen h...

Informationsmøde: Muligheder for grønlandske virksomheder inden for vedligehold af Søværnets skibe

Er din virksomhed interesseret i opgaver for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)?Grønlands Erhverv inviter...

ARKTIS | FORSVAR | ERHVERV

Lokal viden: Et strategisk aktivHvis Arktis’ forsvarskapaciteter skal styrkes, må samarbejde, grønlandsk baserede vi...

Datalæk af CPR-oplysninger: Vær ekstra opmærksom

Danske myndigheder har orienteret om en sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger. Det k...

Lokale erhvervsvirksomheder er klar til at samarbejde og udvikle Narsarsuaq

Af Helle BinzerPlanerne om et nyt amerikansk forsvarsområde i Narsarsuaq har sat gang i debatten. Men for Grønlands ...