Arssarnerit: ”GE sikrer klare vilkår for vores ansatte”

I snart 50 år har Arssarnerit i Nuuk været medlem af Grønlands Erhverv. For afdelingschef Søren Pedersen handler det ikke kun om overenskomster og jura – men også om at have en stærk stemme i debatten om erhvervslivets vilkår.

Af Rasmus Barud Thomsen

Når Arssarnerit til maj kan fejre sit 50 års jubilæum, er det samtidig med næsten lige så mange års medlemskab af Grønlands Erhverv.

For afdelingschef Søren Pedersen, der selv har været i virksomheden i 35 år, er medlemskabet lige så naturligt som varm kaffe på kanden i skurvognen.

”Vi har altid været medlem, og det er en helt naturlig del af det at drive vores virksomhed. Det er GE, der forhandler overenskomster på vores vegne og sikrer, at der er klare vilkår for vores ansatte,” siger han om virksomheden, der pr. 1. april i år er blevet overtaget af VVS & El- firmaet, i Ilulissat, men fortsat beholder sit oprindelige navn i Nuuk.

I dag beskæftiger Arssarnerit omkring 100 medarbejdere, hvoraf cirka 65 arbejder i den afdeling, Søren Pedersen står i spidsen for.  

Hjælp til det juridiske
Det er især i spørgsmål om arbejdsret og overenskomster, at virksomheden gør brug af Grønlands Erhverv.

”Vi er ikke eksperter i jura eller overenskomster, så vi bruger GE, når der opstår spørgsmål. Lidt på samme måde, som en medarbejder kan gå til sin fagforening, bruger vi GE, når vi har brug for sparring,” siger Søren Pedersen.

Den mulighed er vigtig i en branche, hvor regler og aftaler spiller en stor rolle i den daglige drift.

Kurser og fælles regler
Grønlands Erhverv bidrager også med kompetenceudvikling, fortæller Søren Pedersen. I samarbejde med organisationen deltager Arssarnerits medarbejdere blandt andet i kurser i AP95 – fælles betingelser for arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsbranchen i Grønland.

Her får medarbejderne indsigt i de juridiske rammer, der er afgørende for deres arbejde.

”GE er en samarbejdspartner, og når vi har brug for hjælp eller uddannelse inden for et område, kan de ofte facilitere det,” siger han.

Samtidig peger han på, at organisationen også spiller en rolle i at oversætte regler og krav til grønlandske forhold.

”Der er nogle krav, som ikke altid passer til virkeligheden her. Der kan GE være med til at tilpasse danske krav til grønlandske forhold.”

En fælles stemme
Ud over den konkrete rådgivning ser Søren Pedersen også Grønlands Erhverv som en vigtig aktør i den offentlige debat.

Organisationen samler nemlig virksomhederne og kan være med til at sætte fokus på de udfordringer, erhvervslivet oplever.

”GE har fingeren på pulsen, og det er vigtigt, at erhvervslivets udfordringer bliver hørt, så der ikke kun er én stemme i debatten,” siger han.

Han peger blandt andet på behovet for bedre planlægning i byggebranchen og de udsving, der kan være fra by til by.

Sammenhæng med samfundet
Ifølge Søren Pedersen hænger erhvervslivets udfordringer desuden tæt sammen med udviklingen i resten af samfundet.

Det gælder blandt andet i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

”Vi kan se, at nogle familier vælger at flytte til Danmark, når børnene skal starte i skole. Det har betydning for vores mulighed for at fastholde medarbejdere,” siger han.

Her fremhæver han, at Grønlands Erhverv også bidrager til debatten med forslag til løsninger – også på skoleområdet. ”Det er godt, for erhvervslivets udfordringer hænger sammen med samfundets – og det forstår GE.”

Relaterede nyheder

Månedens Virksomhed: Innovation South Greenland

Innovation South Greenland blev stiftet i 2019 af Kommune Kujalleq med et klart formål: at styrke erhvervsudviklingen i ...

ARKTIS | FORSVAR | ERHVERV

Lokal viden: Et strategisk aktivHvis Arktis’ forsvarskapaciteter skal styrkes, må samarbejde, grønlandsk baserede vi...

Fra sikkerhedsaftale til samfundsværdi

Aftalen mellem Grønland, Kongeriget Danmark og USA markerer en cementering af det sikkerhedspolitiske samarbejde om Grøn...

På det konstituerende møde i Grønlands Erhvervs Brancheudvalg for Hotel og Restauration den 2. november 2026 blev Lisbeth Hansen fra Hotel SØMA Aasiaat valgt som formand for brancheudvalget. Valget skete uden kampvalg.

Mødet blev afholdt som følge af, at Helge Tang er udtrådt af brancheudvalget, bestyrelsen og Grønlands Erhverv. I den fo...

🎭 🎨 Mulighed for grønlandske kultur- og kunstaktører med internationale ambitioner

Nordisk Ministerråd har netop lanceret Nordic Currents, en ny international kultursatsning. Med denne satsning vil de no...

Horizon Europe: Muligheder for Grønlands erhvervsliv

Ansøgningsvindue åbner d. 22. september 2026Horizon Europe er EU’s flagskibsprogram for forskning og innovation (202...

Månedens virksomhed: Entreprenørservice SFJ

Entreprenørservice SFJ blev grundlagt i 1999 med en klar ambition: at levere pålidelige bygge- og anlægsløsninger i Kang...

Indkaldelse af krav til den kommende overenskomstforhandlinger med SIK

Grønlands Erhverv skal forhandle overenskomsterne med SIK inden for handel og kontor, produktion, bygge- og anlægsvirkso...

Webinar: Grønland i centrum for geopolitisk og maritim udvikling

Hvordan navigerer man i et Arktis under stigende geopolitisk pres – set fra et grønlandsk perspektiv?Det sætter European...

Sukkertoppen Rør: ”Hvis en bygherre kommer buldrende, er det rart at have nogen at ringe til”

I Maniitsoq har Sukkertoppen Rør været medlem af Grønlands Erhverv i over 40 år. For virksomhedens ejer handler medlemsk...

 Månedens Virksomhed: Maniitsoq Lodges

Maniitsoq Lodges drives af parret Mette og Salik, der sammen med deres lille hund Muffi har bygget en virksomhed op fra ...

Stort tillykke til vores elev, Helene Nielsen, som i dag er blevet dimitteret fra TNI-uddannelsen! 🎉

Hos Grønlands Erhverv er vi stolte af at have haft Helene som elev og af at have fulgt hendes faglige og personlige udvi...