Godthåb Transportservice: ”GE sikrer, at erhvervslivet bliver hørt”

I 61 år har Godthåb Transportservice været en del af erhvervslivet i Nuuk. For administrerende direktør Niels Pedersen handler medlemskabet af Grønlands Erhverv både om ordnede arbejdsforhold, juridisk sparring og om at sikre, at virksomhederne bliver hørt, når nye regler er på vej.

Af Rasmus Barud Thomsen

Der er travlt hos Godthåb Transportservice.

Højsæsonen er gået i gang, og virksomhedens 25 medarbejdere er beskæftiget med alt fra servicering af byggebranchen og krydstogtskibe til renovationsarbejde samt udlejning af mobilkraner og lifte.

”Vi favner bredt, og alt er i fuld gang,” siger administrerende direktør Niels Pedersen, der selv har stået i spidsen for virksomheden i omkring 15 år.

I foråret blev Godthåb Transportservice opkøbt af Nuuk Transport efter flere års arbejde med at få handlen på plads. Det ser Niels Pedersen som et naturligt skridt for virksomheden.

”Det er en slags generationsskifte, hvor yngre kræfter kommer til. Det er godt for virksomheden,” siger han.

Overenskomster og rådgivning
For Niels Pedersen er en af de vigtigste grunde til medlemskabet af Grønlands Erhverv organisationens rolle i forhold til overenskomsterne.

Det er nemlig Grønlands Erhverv og SIK, der forhandler de aftaler, som danner rammen om løn- og arbejdsforholdene i virksomheden.

”Det er vigtigt for os, at der er styr på løn- og arbejdsforholdene, og her er Grønlands Erhverv afgørende,” siger han.

Samtidig bruger virksomheden organisationen som sparringspartner, når der opstår spørgsmål om regler eller fortolkning af overenskomster.

”Det kan være juridiske spørgsmål eller andet, hvor vi ringer til dem og får et hurtigt svar. Det er rart, for så skal vi ikke bruge unødigt tid på det og i stedet komme hurtigt videre,” siger Niels Pedersen.

En vigtig stemme
For Niels Pedersen er det dog ikke kun den direkte rådgivning, der gør medlemskabet værdifuldt.

Han peger også på Grønlands Erhvervs arbejde med at repræsentere virksomhederne i forbindelse med ny lovgivning og deres arbejde med at skabe klarhed omkring arbejdsopgaver og regler, der påvirker virksomhedernes hverdag.

Her deltager organisationen blandt andet i høringer og den offentlige debat, hvor erhvervslivets synspunkter kan blive bragt videre til myndigheder og politikere.

”Det er godt for erhvervslivet, at vi har en finger med i, hvad der foregår. Og det er en vigtig opgave, GE løfter der,” siger han.

Regler skal passe til Grønland
Et aktuelt eksempel er indførelsen af syn på biler, hvor Godthåb Transportservice for nylig har deltaget i møder med Færdselsstyrelsen om de kommende regler for lastbiler.

Her har Grønlands Erhverv fungeret som bindeled mellem virksomhederne og myndighederne.

”Man kan ikke bare tage regler fra Danmark eller EU og implementere dem her en til en, og vi har haft to gode møder med Færdselsstyrelsen med Grønlands Erhverv som mellemmand, hvor der er blevet lyttet til os. Det er vigtigt for os,” slutter Niels Pedersen. 

Relaterede nyheder

Narsaq Auto og VVS: ”GE hjælper, når kunderne ikke betaler”

I over 40 år har Narsaq Auto og VVS været medlem af Grønlands Erhverv. For direktør Lisa Hansen handler medlemskabet før...

Informationsmøde: Muligheder for grønlandske virksomheder inden for vedligehold af Søværnets skibe

Er din virksomhed interesseret i opgaver for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)?Grønlands Erhverv inviter...

Månedens virksomhed: Entreprenørservice SFJ

Entreprenørservice SFJ blev grundlagt i 1999 med en klar ambition: at levere pålidelige bygge- og anlægsløsninger i Kang...

Lokale erhvervsvirksomheder er klar til at samarbejde og udvikle Narsarsuaq

Af Helle BinzerPlanerne om et nyt amerikansk forsvarsområde i Narsarsuaq har sat gang i debatten. Men for Grønlands ...

Momsrefusion af dansk moms – ansøgningsfristen er den 30.september 

Hvis en grønlandsk virksomhed i 2025 har haft udgifter i Danmark, og der ef...

Sulisitsisut og Vinnuhúsið styrker samarbejdet på tværs af Nordatlanten

Nuuk, 1. oktober 2026Sulisitsisut (GE) og den færøske arbejdsgiver- og erhvervsorganisation Vinnuhúsið har indgået e...

Månedens virksomhed: Kalaallit Nunaanni Brugseni - Brugseni.gl

Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB) er meget mere end en supermarkedskæde – det er en medlemsdrevet organisation, der har ...

Mineralpjece 2026: Overblik over årets råstofaktiviteter i Grønland

Naalakkersuisut har offentliggjort mineralpjecen for feltsæsonen 2026, som giver et samlet overblik over de planlagte rå...

Information om nyt bygningsreglement

Grønlands Erhvervs brancheudvalg for bygningshåndværkere og tekniske rådgivere har i tæt samarbejde gennem længere tid h...

Arctic Import: ”Når vi rejser afsted i samlet trop, står vi stærkere”

Arctic Import har været medlem af Grønlands Erhverv siden 1990’erne. For direktør Thomas Hjort handler medlemskabet især...

Future Greenland på forsiden!

I den seneste udgave af Nordatlanten fra Dagens Byggeri fylder årets Future Greenland konference sin fortjente del af ma...

Grønlands Erhverv: Nye bookingstandere styrker lokale turoperatører

Grønlands Erhverv bakker op om nye initiativer, der styrker mulighederne for lokale virksomheder og Arctic Excursions’ s...