Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

VELOVERSTÅET DELEGERETMØDE I NUUK

1. November 2021

Lørdag d. 30/10 samledes repræsentanter for GE’s medlemsvirksomheder fra hele Grønland for at afholde delegeretmøde – en slags generalforsamling for foreningens medlemmer. Efter mødet var der inviteret til politisk paneldebat med repræsentanter fra både Naalakkersuisut og oppositionen.

Paneldebatten var præget af en meget konstruktiv og respektfuld dialog imellem politikerne og GE’s medlemmer og vi kunne med glæde konstatere, at der var politisk enighed om, at det offentlige som udgangspunkt skal fokusere på at skabe de rette rammebetingelser, så det private erhvervsliv selv kan få lov til at udvikle sig og at det er nødvendigt at skabe flere indtægtsmuligheder, så vores økonomiske indtægtsgrundlag bliver mere bæredygtigt.

GE’s genvalgte formand, Henrik Leth, afgav desuden sin beretning for 2019 og 2020. Blandt hovedbudskaberne her var:

– GE oplever generelt en rigtig god dialog med Naalakkersuisut. Men inddragelse af landets organisationer bør ske så tidligt som muligt, når det gælder rammebetingelserne for bæredygtig samfundsudvikling

– GE hilser debat og dialog velkommen og indtager selv en meget vigtig rolle heri, men i forhold til omverdenen og befolkningen, er det vigtigt at Grønland fremstår stærkt og som et modent demokrati

– GE arbejder fortsat for stabile rammebetingelser for internationale investeringer. Vi efterlyser, at Naalakkersuisut sætter handling bag ordene og at man tør tage de nødvendige beslutninger for at tiltrække internationale aktører til grønlandske projekter

– GE er i vækst, og det vidner om at erhvervslivet kan stå sammen – og at virksomhederne oplever, at der igennem en stærk interessevaretagelse kan skabes resultater

Vi siger tusind tak til alle de fremmødte for et rigtig godt møde!

Læs materialet fra Delegeretmødet her

Cosmos & Co.