ARKTIS | FORSVAR | ERHVERV

Lokal viden: Et strategisk aktiv

Hvis Arktis’ forsvarskapaciteter skal styrkes, må samarbejde, grønlandsk baserede virksomheder og den viden, som mennesker i Arktis besidder, udgøre fundamentet.

I de seneste år har man ofte sagt, at "verden holder øje med Grønland". I denne uge er fokus på forsvar. For Grønlands Erhverv er det centrale spørgsmål, hvilke muligheder fælles arktiske kapaciteter kan skabe for virksomheder med base i Grønland, efterhånden som de bliver til virkelighed, og hvordan Grønland kan være med til at forme processen frem for blot at deltage i den.

Vores naboer, de lande vi deler grænser med, vores partnere

Grønland og Canada er forbundet af havet og deler en grænse. Deres nærhed bør ikke kun være synlig på et verdenskort. Forholdet mellem Grønland og Canada, og mere bredt mellem Canada og Kongeriget Danmark, har længe været godt. Alle står over for mange af de samme udfordringer med at beskytte arktiske samfund, miljøer og fjerntliggende bosættelser.

I dag deltog Christian Keldsen, administrerende direktør i Grønlands Erhverv, sammen med Jens Heinrich, chef for Grønlands Repræsentation, i et dansk-canadisk seminar for virksomheder inden for forsvarssektoren. Seminaret undersøgte, hvordan samarbejdet kan udbygges, hvordan forsyningskæder kan styrkes, og hvordan arktiske virksomheder kan inkluderes.

I februar 2026 underskrev Vivian Motzfeldt på Grønlands vegne en aftale om forsvarssamarbejde med Canada. Aftalen udvider mulighederne for samarbejde om forsvarsinnovation, materiel og industri, gensidig logistisk støtte samt personale, uddannelse og træning. Seminaret var et skridt mod at omsætte aftalens ord til konkrete relationer, forretning og kapaciteter.

Robusthed kan ikke opbygges alene

"Robusthed kan ikke opbygges alene."
Carolyn Bennett, Canadas ambassadør i Danmark

Dette budskab stod klart gennem hele seminaret. Ingen er en ø, og intet land kan forsvare sig alene. Forsvar bygger på alliancer, tillid og adgang til forsyningslinjer. Det rette udstyr er vigtigt, men for at det kan fungere, er mennesker, kompetencer, vedligeholdelse, transport og kommunikation lige så afgørende.

Arktiske bosættelser ligger langt fra hinanden, vejret kan ændre sig hurtigt, og selv en enkelt afbrydelse af forsyningerne kan få vidtrækkende konsekvenser. Derfor kan robusthed ikke købes udefra. Den skal forankres lokalt, udvikles gennem samarbejde og afprøves i hverdagen. Ud fra denne forståelse er lokale virksomheder ikke blot leverandører i sidste led af kæden; de er en del af forsvarsarkitekturen.

Viden af strategisk betydning

Hvis Arktis skal forsvares, hvem er så bedre rustet til at bidrage end dem, der lever der? Lokal viden og traditionelle praksisser er ikke blot noget, der skal vises frem. De er strategiske aktiver: en forståelse af skiftende vejrforhold, havis, terræn, ruter, steder, sprog og lokalsamfund, som hverken data eller teknologi alene kan levere.

Denne viden skal være grundlaget for planlægning og beslutningstagning. Udstyr, der fungerer godt andre steder i verden, kan ikke uden videre forventes at fungere på samme måde i Arktis. Løsninger skal testes lokalt, kunne betjenes og vedligeholdes af lokale medarbejdere og imødekomme samfundenes behov. Det understreger, at lokal viden ikke står i modsætning til teknologi. Tværtimod er den en forudsætning for, at teknologien kan anvendes effektivt.

Det er ikke nok blot at lytte til befolkningerne i Arktis. De skal placeres i centrum for beslutninger, planlægning, byggeri og drift. Medvirken, der tilføjes senere i processen, skaber ikke tillid. Ligeværdigt samarbejde fra begyndelsen gør.

Grønlandske virksomheder skal inddrages tidligt

Fælles arktiske kapaciteter kan åbne mange muligheder for virksomheder med base i Grønland. Byggeri, tekniske tjenester, transport, maritime operationer, kommunikationsinfrastruktur, catering, vedligeholdelse, uddannelse og rådgivning er blot nogle af de områder, hvor der kan opstå opgaver.

Men muligheder bør ikke kun måles på enkeltstående kontrakter. Hvis investeringer skaber lokale kompetencer, robuste virksomheder og langsigtede arbejdspladser, vil det styrke samfundene som helhed.

For at opnå dette må grønlandske virksomheder ikke først inviteres ind, når de væsentligste beslutninger allerede er truffet andre steder. De bør inddrages tidligt i dialogen, i udformningen af krav og i etableringen af partnerskaber. Internationale virksomheder kan bidrage med investeringer og teknologi, mens grønlandske virksomheder kender stederne, arbejdsstyrken og de lokale driftsforhold. Når disse styrker kombineres, kan forsvarsinvesteringer skabe gevinster hurtigere, mere sikkert og med længerevarende effekt.

Grønlands Erhvervs mål er derfor klart: Grønlands virksomheder skal være med til at omsætte fælles kapaciteter til virkelighed. Dette er ikke blot et erhvervspolitisk spørgsmål. Når leverandører er tættere på, kapaciteterne er lokale, og beslutningstagerne forstår de steder, hvor de opererer, styrkes både det civile beredskab og forsvaret.

Arktis’ fremtid sammen med dets befolkning

Samarbejdet mellem Grønland og Canada afspejler et fælles ansvar. Aftalen fra februar og dagens seminar er begyndelsen. Deres værdi vil blive målt på, hvordan virksomheder inddrages, og hvilken viden der lægges til grund for beslutningerne.

Lokal viden er et uundværligt strategisk aktiv, og robusthed i Arktis kan ikke opbygges uden menneskene i Arktis.