Skærmbillede 2023-03-20 113231

Video: HVORDAN BIDRAGER RÅSTOFSEKTOREN TIL GRØNLANDS ØKONOMI?

15. March 2023

Har du undret dig over, hvor finansieringen til råstofproduktion kommer fra og hvordan den gavner vores samfund?

I Grønland lever vi i et velfungerende velfærdssamfund, som vi fortsat skal fodre for at det vil forblive sådan.

For at dette kan lade sig gøre, så skal landet fodres med indtægter fra vores ressourcer.

Råstofområdet er et emne som er meget omdiskuteret i vores land. Det nævnes ofte som en af de økonomiske søjler vi skal basere vores økonomi på i fremtiden.

Råstofferne er en af de ressourcer som vi kan trække på, når det kommer til at få indtægter ind i landet, og som gavner samfundet, blandt andet igennem skatter og afgifter.

Internationale investorer har i mange år set stort potentiale i de sjældne grønlandske råstoffer. Og det er godt, for vi har ikke selv de økonomiske ressourcer der skal til for at udnytte disse potentialer.

Disse investeringer resulterer i finansiering til vores velfærdssamfund igennem jobs og den generelle forsyning i landet.

Investorerne stiller ofte krav om, at deres investering skal komme lokalsamfundet til gode i form af øget uddannelse, lokal beskæftigelse og udvikling af infrastruktur.

Men investorerne løber samtidig en risiko når de investerer store beløb i grønlandske potentialer. Derfor forventer de selvfølgelig også at få noget igen.

Det er et forhold vi er nødt til at acceptere, hvis vi ønsker en fremtid, hvor indtægter fra råstofindustrien udgør en større del af vores økonomiske grundlag.

Cosmos & Co.