Grønland er kommet bedre gennem Corona-pandemien end forventet, og har i modsætning til mange andre
lande formået at skabe vækst på trods af krisen. Det konkluderer Økonomisk Råd i deres seneste rapport.
Grønlands økonomi er i vækst, aktivitetsniveauet er højt, og det er godt for vores erhvervsliv. Men der er
fortsat behov for indsatser for at dele af vores erhvervsliv kan komme helt ovenpå krisen igen. Turismeerhvervet har blandt andet lidt store tab som følge af de mange restriktioner, og i takt med at verden åbner op
og rejseaktiviteten stiger, er der behov for markant at styrke markedsføringsindsatserne af Grønland som
turismedestination internationalt.
Samtidig oplever særligt bygge- og anlægsbranchen stor mangel på uddannet arbejdskraft i takt med at deres
aktivitetsniveau stiger. Den nye fast track-ordning er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for også
at tænke mere langsigtet i form af blandet andet uddannelsesindsatser herhjemme.
Dette forhold fremhæves også af Økonomisk Råd. På trods af mange års indsats er der stadig alt for mange
unge, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og lægger man rådets forventning om,
at befolkningstallet falder til 48.000 i 2050 oveni denne problemstilling, står vi med et alvorligt problem om
nogle år, som vi er nødt til at komme i gang med at løse nu.
Økonomisk Råd fremhæver desuden, at Grønlands økonomi fortsat primært hviler på fiskeriet, der (udover
bloktilskuddet) er vores primære indtægtskilde. Grønlands Erhverv er enige med rådets anbefaling om at sikre
en mere effektiv og bæredygtig fiskerisektor uden overfiskeri og med kvoter fordelt på færre aktører, så det
skaber et større samfundsøkonomisk afkast – også for kommende generationer. Der er for mange aktører om
buddet og mange af dem, der i dag lever af at fiske, kæmper for at få privatøkonomien til at gå op. Det vil
komme både samfundet og den enkelte til gavn, hvis denne arbejdskraft kan frigives til andre erhverv.
For at skabe et bredere indtægtsgrundlag for vores økonomi, er det nemlig nødvendigt også at udvikle andre
erhvervspotentialer. Økonomisk Råd peger blandt andet på potentialet i råstofsektoren, men da denne – i
lighed med mange andre brancher – er afhængig af internationale investorer vil det her være essentielt at
sørge for politisk stabilitet i branchens rammebetingelser, hvis man skal gøre sig håb om at se en positiv
udvikling i aktiviteterne.
Naalakkersuisut har i forbindelse med Forslag til Finanslov for 2022 meldt ud, at man vil udarbejde en ny
Holdbarheds- og Vækstplan, som blandt andet skal adressere disse udfordringer. Detaljerne om, hvad disse
reformer skal indeholde er få, men vi kender overskrifterne: En sammenhængende reform på økonomi- og
skatteområdet, uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser afstemt med samfundets behov, erhvervsudvikling
og jobskabelse, en klar, tidssvarende og langsigtet boligpolitik og reform af centraladministration samt bedre
og mere sammenhængende opgaveløsning i den offentlige sektor.
I lighed med Økonomisk Råd, støtter Grønlands Erhverv at man nu igangsætter det længe ventede
reformarbejde og ser frem til at blive inddraget i processen, herunder dialogen om, hvordan vi skaber mere
samspil mellem uddannelsesindsatserne og erhvervslivets behov, samt hvordan man kan give det private
erhvervsliv de bedste mulige rammer for vækst og udvikling, så vi kan opnå mere diversificering og
bæredygtighed i vores økonomi.