

Tekniske rådgivere fra Grønland og Færøerne ønsker at styrke samarbejdet på tværs af Nordatlanten.
Den 5. oktober mødtes rådgivere fra de to lande i Tórshavn for at lære hinanden bedre at kende og drøfte mulighederne for samarbejde. Temaerne under mødet var erfaringsudveksling, fælles udfordringer og mulige samarbejder.
På mødet blev der blandt andet peget på fælles interesseområder som nye bygningsreglementer, DGNB, udbud af rådgivningsopgaver, myndighedsbehandling og mulighederne for at samarbejde om større opgaver.
Mødet fandt sted som en del af den styrkede indsats for samarbejde på tværs af Nordatlanten, der blandt andet udspringer af den nyligt indgåede samarbejdsaftale mellem Grønlands Erhverv og Vinnuhúsið. Brancheudvalgende for rådgivere på Grønland og Færøerne ser gode muligheder for et tæt samarbejde. Målet er at skabe stærkere netværk, dele viden og erfaringer og på sigt udvikle konkrete samarbejder i både Grønland og på Færøerne