Om GE

Om Grønlands Erhverv

Grønlands Erhverv (GE) har siden 1966 varetaget Grønlands erhvervslivs interesser, og vores medlemmer tæller i dag ca. 350 virksomheder med omkring 7.000 ansatte, fordelt på alle landets erhvervssektorer. Fra små og mellemstore virksomheder til store selskaber, der opererer på de internationale markeder.

Vi er således Grønlands dominerende erhvervsorganisation, da vi både repræsenterer langt de fleste virksomheder og ca. 80% af landets samlede private erhvervsliv lønsum. Det sikrer GE en central position på arbejdsmarkedet og i forhold til landets politiske ledelse og myndigheder.

GE har hele Grønland som arbejdsplads med det klare formål at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet. Det betyder, at et medlemskab af GE er en nøgle til direkte indflydelse på erhvervsudviklingen og en direkte adgang til et kollegialt fællesskab, der giver styrke.

GE er samtidig et center for viden om muligheder og vilkår for erhvervslivet. GE’s sekretariat står parat med rådgivning og vejledning året rundt – uanset om det drejer sig om små, praktiske spørgsmål eller problemer af mere krævende juridisk eller økonomisk karakter.

GE er med andre ord en moderne organisation med medlemsservice, lobbyvirksomhed og rådgivning som centrale ydelser. Men vi har i høj grad også erhvervsudvikling på programmet. Erhvervsudvikling set i samfundsperspektiv. Derfor arrangerer vi i stigende grad kurser, konferencer, informationsvirksomhed samt studie- og delegationsrejser til udlandet.

GE’s 4 fokusområder

Interesseorganisation

Som interesseorganisation arbejder GE gennem påvirkning af det politiske system for at skabe de bedste rammer for erhvervslivet. Det sker med afsæt i GE’s erhvervspolitiske handlingsplan og i tæt dialog med de offentlige myndigheder. Eksempelvis er GE for øjeblikket repræsenteret i ca. 20 faste råd, udvalg og nævn under Grønlands Selvstyre, ligesom vi er høringsberettiget part i Grønlands Landsstyres lovforberedende arbejde.

Serviceorganisation 
Som serviceorganisation yder GE juridisk og økonomisk rådgivning til medlemsvirksomhederne, ligesom vi efter behov udarbejder brancherettede statistiske informationer og vejledningsmateriale til relevant lovgivning.

Arbejdsgiverorganisation

Som arbejdsgiverorganisation er GE med til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det sker gennem en hovedaftale og fire overenskomster med lønmodtagerorganisationen SIK. Overenskomsterne dækker bygningshåndværkere, handels- og kontorområdet, produktionssektoren samt transport- og servicebrancherne. Tilsvarende har GA hovedaftale  og overenskomst for bankvirksomhed i Grønland med Finansforbundet i Danmark.

Aktiv erhvervsudvikling inden for nye erhvervsområder

GE er forpligtet til at være aktive i forhold til erhvervsudviklingen inden for eksisterende og nye erhverv, herunder mine- og olie/gas branchen og produktionen af grønlandske fødevarer. GE arbejder således for at opsamle og forankre viden, etablere netværk og knytte internationale kontakter med erfarne branchefolk og virksomheder. Det sker i bestræbelserne på at forberede de grønlandske virksomheder bedst muligt i relation til fremtidige krav.

Bliv medlem af GRØNLANDS ERHVERV

Få adgang til vores mange medlemsfordele.

HOLD DIG OPDATERET

Få seneste nyt i din indbakke.

Cosmos & Co.