Sulisitsisut Facebook billede

Invitation: Et rigsfælles forsvarsforlig

3. October 2022

Invitation til SIKAN 2022 – Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten.

Snart skal Folketingets partier forhandle et nyt forsvarsforlig på plads. Med det nationale kompromis om sikkerhedspolitik fra foråret 2022 er der lagt op til et historisk stort og langt forsvarsforlig. I en usikker tid er det godt med store ambitioner og et tidsperspektiv, som rækker ud over de dagsaktuelle konflikter. Men hvad skal der til for at balancere både Danmarks, rigsfællesskabets og NATO-alliancens interesser i det næste forsvarsforlig?

Forsvarsakademiet, Færøernes Universitet og Grønlands Erhverv inviterer til miniseminar med fokus på rigsfællesskabet og det kommende forsvarsforlig. Forsvarsministeren vil sætte scenen, og ambassadør Michael Zilmer-Johns præsenterer de arktiske aspekter af sin sikkerhedspolitiske udredning. Derefter lægges der op til debat i rigsdelene om det kommende forsvarsforlig, ligesom et panel af repræsentanter for erhvervslivet vil diskutere lokale interesser og muligheder. Endelig giver direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Petersen sit perspektiv på dagens indlæg set i lyset af stormagtrivaliseringen i Arktis.

Arrangementet afvikles samtidig i Tórshavn, Nuuk og København, og talere, panelmedlemmer og publikum forbindes via videolink. For deltagerne i København vil Forsvarsakademiet afslutningsvis være vært ved en reception, mens Grønlands Erhverv byder deltagerne på frokost efter arrangementet.

Tid: Onsdag den 9. november 2022 kl. 9-13 (Nuuk tid)

Lokaliteter:

København: Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne, auditorium 118

Nuuk: Grønlands Erhverv, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 3

Tórshavn: Fakultetet for Historie og Samfundsvidenskab, Jónas Broncksgøta 25

Online: Zoom-link tilsendes på dagen

Tilmelding senest fredag den 4. november klokken 08.00 Nuuk tid:

København og online: https://events.fak.dk/9cec616c84434110ae5d15a74e4e821e/conference

Nuuk: Skriv til astrid@ga.gl (OBS: begrænset antal pladser!)

Tórshavn: Skriv til heinis@setur.fo

Cosmos & Co.