Hos Grønlands Erhverv byder vi i juli velkommen til vores nye kollega, Eva Jørgensen, der er ansat som juridisk konsulent.
Eva skal indgå i Grønlands Erhvervs sekretariatsbetjening og vil bl.a. have bæredygtighed i Grønlands erhvervsliv som fokusområde.
Eva har en stærk baggrund i forskellige stillinger indenfor den offentlige forvaltning i både Grønland og Danmark. Vi glæder os til at have hende som kollega, og til at hun skal være med til at løfte bæredygtighedsagendaen for vores ca. 330 medlemsvirksomheder.