Arktisk basisuddannelse er et tilbud til unge i alderen 18-25 år, om en robust uddannelse i Forsvaret, med fokus på beredskabsmæssige kompetencer samt militære færdigheder.
Uddannelsen foregår i Kangerlussuaq, og starter d. 6 maj 2024. Afprøvning, samt vejledning i ansøgning til uddannelsen vil foregå på uddannelseskaravanen på vestkysten i ugerne 43-45, samt til uddannelsesdage på østkysten i Tasiilaq i uge 46. Formålet med Arktisk basisuddannelse, er at tilbyde unge et solidt fundament og et styrket CV forud for deres videre færd på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, samt give eleverne en række bredt anvendelige beredskabsmæssige og militære færdigheder til brug i deres lokalsamfund.
Forsvarets dag foregår i forbindelse med Uddannelsesmessen og afprøvningen foregår på Majoriaq centre, samt GUX skoler.
Programmet er følgende:
24. oktober: Ilulissat
26.-27. oktober: Aasiaat
30.-31. oktober: Sisimiut
2.-3. og 6. november: Nuuk
8.-9. november: Qaqortoq
13.-14. november: Tasiilaq