Hos Grønlands Erhverv byder vi velkommen til vores nye kollega Lykke Lynge, der er ansat pr. 27. marts 2026 som juridisk konsulent.
Lykke Lynge vil indgå i organisationens sekretariat og bidrage til den juridiske rådgivning af medlemsvirksomhederne. Herudover vil hun varetage opgaver i tilknytning til brancheudvalgene, herunder Detailhandel, Liberale Erhverv samt IT, Kommunikation og Medie. Hun vil desuden medvirke til udviklingen af organisationens arbejde med bæredygtighed.
Med en solid juridisk baggrund og relevant erfaring forventes Lykke Lynge at bidrage væsentligt til at styrke Grønlands Erhvervs faglige arbejde og medlemsservice.
Grønlands Erhverv ser frem til samarbejdet.