Høring af Forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om konkurrence
Hermed høringssvar fra Grønlands Erhverv til ovennævnte høring.
GE finder det positivt, at der er fokus på at fremme den effektive konkurrence i samfundet ved muligheden for at gennemføre markedsundersøgelser. Det er hertil også positivt, at påbud kan udstedes, selvom adfærden ikke er i direkte strid med konkurrencelovens regler. Vi har tidligere henvendt os til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med forhold, der vil kunne falde ind under dette.
Det bør overvejes at indføre adgang til, at offentligheden (privatpersoner, organisationer eller virksomheder) kan anmelde konkurrenceforvridende adfærd med opfordring om, at der skal indledes en markedsundersøgelse. Således vil man bedst muligt kunne sikre, at forhold der kan svække den effektive konkurrence opdages og undersøges, idet hele samfundet kan gøre opmærksom herpå, og ikke kun forhold, som Konkurrencenævnet selv opdager, vil blive undersøgt.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen / Best regards
Grønlands Erhverv/Greenland Business Association/Sulisitsisut
Eva Jørgensen
Inatsisilerinermi siunnersorti / Juridisk Konsulent / Legal Consultant
Mobile +299 26 05 54
Direct +299 36 37 16