Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

VELLYKKET DELEGERETMØDE – NYE ANSIGTER I FORMANDSKABET

1. May 2023

Foreningen sagde på sit ordinære delegeretmøde lørdag d. 29. april 2023 farvel til Henrik Leth som formand efter mere end et årti på posten. Også Ove Hansen og Kirsten Ørgaard takkede af som næstformand efter mange års solid indsats som regionsrepræsentanter. Krissie Winberg blev enstemmigt valgt som formand og Erne Lange Olsen og Bo Eriksen indtræder som næstformænd sammen med de allerede siddende næstformænd; Knud Oxenvad, Jens Peter Pars og Aqqaluk Abelsen.

Både medlemmer, bestyrelse og sekretariat ser meget frem til samarbejdet med Krissie, Erni og Bo i det spændende arbejde, der ligger foran foreningen.

Krissie er bl.a. kendt som en stærk leder med en solid forankring i den grønlandske kultur og en passion for grønlandsk erhverv og grønlandsk udvikling imod mere velstand, fremdrift og bæredygtig vækst. Vi ved, at Grønlands Erhverv er vigtigt for vores kommende generationer, og vi ser frem til med Krissie i formandsstolen at sikre fremtidens erhverv i Grønland.

Henrik flytter i løbet af foråret til Danmark for at indtage direktørstolen i Polar Seafood Danmark, men vil være at finde i vores brancheudvalg for Fiskeri og Eksporterhverv indtil foråret 2024.

Tillykke til alle – tilkommende som afgående medlemmer af bestyrelsen.

Cosmos & Co.