Pisiffik: ”Vi har ikke råd til at være egoister hele tiden. 

” Med omkring 800 medarbejdere er Pisiffik blandt de største arbejdspladser i Grønland. For administrerende direktør Per Steen Larsen følger der også et ansvar med størrelsen, hvor erhvervslivet skal stå sammen om de udfordringer, virksomhederne har til fælles

Af Rasmus Barud Thomsen 

Man kan sagtens være konkurrenter og samtidig have brug for hinanden. 

Sådan ser Per Steen Larsen, der gennem de seneste 16 år har været administrerende direktør i Pisiffik, på virksomhedens medlemskab af Grønlands Erhverv. 

For selvom virksomhederne konkurrerer om kunder og markedsandele, står de samtidig over for mange af de samme udfordringer.  

Og her giver det ifølge Per Steen Larsen mening at stå sammen frem for at forsøge at løse problemerne hver for sig. 

”Vi har ikke råd til at være egoister hele tiden. Det er vigtigt, at vi står sammen,” siger han. 

Fælles om udfordringerne  
Og netop her ser han en af Grønlands Erhvervs vigtigste roller. 

”Det er vigtigt med et stærkt erhvervsliv, og det er godt at samle virksomhederne, så vi har en fælles stemme. Som en af de store virksomheder har vi i Pisiffik også et ansvar for rammevilkårene, og derfor er det vigtigt, at vi er medlem af Grønlands Erhverv,” siger han. 

Ifølge Per Steen Larsen giver GE virksomhederne mulighed for at arbejde sammen på tværs af brancher om forhold, der har betydning for hele erhvervslivet. 

Det gælder blandt andet vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. 

”Grønlands Erhverv har en rolle i at påvirke den erhvervsmæssige udvikling, og det gælder næsten alle brancher. Gennem GE får virksomhederne mulighed for at arbejde sammen på tværs,” siger han. 

Tryghed i hverdagen 
Med omkring 800 medarbejdere fylder arbejdsmarkedsforhold naturligt meget hos Pisiffik. 

Derfor fremhæver Per Steen Larsen også overenskomsterne som en helt konkret fordel ved medlemskabet. 

”Det er sikkert, trygt og bekvemt at være medlem af GE, for de forhandler vores overenskomster,” siger han. 

Også juridisk gør Pisiffik ofte brug af organisationen. 

”Der er masser af eksempler på, hvor vi har brugt Grønlands Erhverv til juridisk hjælp og sparring,” siger Per Steen Larsen. 

Her fremhæver han særligt juridisk afdeling i Grønlands Erhverv, som virksomheden ofte bruger i forbindelse med juridiske problemstillinger. 

For en virksomhed som Pisiffik opstår der nemlig løbende spørgsmål, hvor juridisk assistance er nødvendig. Uden den bistand gennem medlemskabet ville Pisiffik i stedet være nødt til selv at ansætte juridiske kompetencer eller købe rådgivningen eksternt. 

”Det er en del af kontingentet, og for os er der en stor tryghed i det,” siger Per Steen Larsen. 

Flere butikker bør være med 
Selvom de fleste brancher ifølge Per Steen Larsen er repræsenteret i Grønlands Erhverv, ser han et område, hvor organisationen har potentiale til at vokse: detailhandlen. 

Her er forholdsvis få butikker medlem. 

Han mener samtidig, at erhvervslivet selv kunne være bedre til at fortælle de mindre butikker om fordelene ved medlemskabet. 

”Vi har ikke været gode nok til at udbrede fordelene ved at være medlem af GE. Derfor er det heller ikke alle, der forstår, hvad de kan få ud af det,” siger han. 

For en mindre butik er kontingentet ifølge Per Steen Larsen ikke særlig stort, mens medlemskabet blandt andet kan give adgang til juridisk bistand og rådgivning om medarbejder- og arbejdsretlige spørgsmål. 

“Der opstår løbende situationer, hvor det er den fordel at have GE i ryggen, og jeg kan kun anbefale, at man som butiksejer melder sig ind.” 

Manglen på arbejdskraft 
Én udfordring fylder særligt meget hos Pisiffik – og den deler virksomheden med store dele af det øvrige grønlandske erhvervsliv. 

Der mangler arbejdskraft. 

Pisiffik oplever ifølge Per Steen Larsen en konstant mangel på medarbejdere – herunder kvalificeret arbejdskraft. 

På længere sigt ønsker han først og fremmest et stærkere uddannelsessystem, så flere af de ledige stillinger kan besættes med arbejdskraft fra Grønland. 

Det er dog en udfordring, der tager tid at løse. Derfor mener han samtidig, at virksomhederne skal have bedre muligheder for at hente medarbejdere udefra, når den nødvendige arbejdskraft ikke findes i Grønland. 

“Manglen på arbejdskraft er en opgave, som både virksomhederne, Grønlands Erhverv og det offentlige i fællesskab skal være med til at løfte, hvis Grønland fremover skal have den arbejdskraft, erhvervslivet har brug for.” 

Relaterede nyheder