Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
DI-GE

PARTNER GREENLAND 2.0

27. May 2022

Grønlands Erhverv (GE) og Dansk Industri (DI) har en tæt relation, og har med en ny samarbejdsaftale netop gjort den endnu tættere. Man kan sige at det er en måde, at tage vores egen medicin på, for i begge organisationer tror vi på værdien af partnerskaber i forhold til at skabe udvikling.

DI´s direktør, Lars Sandahl Sørensen, har efter Future Greenland 2022 erhvervskonferencen, i en artikel i Altinget d. 25. maj 2022 givet et rammende bud på, hvor Grønland passende kan lægge sit fokus og hvilke muligheder og udfordringer han ser. Vel at mærke et udsyn baseret på en tæt og mangeårig relation til Grønland.

Jeg vil gerne gå i rette med den kritik vi efter Future Greenland har oplevet herhjemme, som knytter sig til oplevelsen af at udenlandske eksperter fortæller os (Grønland) hvad vi skal og ikke skal. Hvad folk udefra bringer hertil er til syvende og sidst inspiration, og det er op til os hvad vi vælger at bruge den inspiration til. Udenlandske talere ved fx Future Greenland erhvervskonferencen giver os en indsigt, i lighed med når vores forskellige Inatsisartutudvalg eller medlemmer af Naalakkersuisut rejser på inspirationsrejser til forskellige steder i verden. Vi må ikke lukke os om os selv, men stå fast på at vi har behov for relationer, partnerskaber og inspiration for at sikre en fortsat udvikling af vores samfund.

Og GE mener i lighed med DI, at vejen til en mere selvbåren økonomi g samfundsudvikling går igennem et stærkt erhvervsliv og erhvervsudvikling. GE har for at sætte lidt tal på behovet, illustreret at vi i Grønland har behov for ca. 16 nye Royal Greenland virksomheder med de overskud som virksomheden laver, for at kunne erstatte bloktilskud og de ansvarsområder, som fortsat varetages af Danmark. Udfordringen bliver med den ligning, at vi skal fordoble vores arbejdsstyrke og derudover skal sikre en biologisk bæredygtig udvikling med 16 gange indhandlingen for at regnestykket kan gå op. Illustrationen er god, men modellen fungerer ikke. Der skal mere til, og hertil kommer både reformer og svære beslutninger i spil.

Selvstændighed, uafhængighed og ønsket om statsdannelse er naturlige drivkræfter i ethvert samfund. Hvad enten man er selvstændig (fx Danmark), er ved at miste sin selvstændighed (fx Ukraine) eller arbejder for mere selvstændighed (fx Grønland). Og vi tror også på en stærk uafhængighed i fællesskab med andre (fx EU, FN, Nato, Rigsfællesskab m.v.).

GE har længe påpeget de udfordringer, som en hård løsrivelsespolitik har på investeringslysten, ligesom vi gentagne gange har forsøgt at sætte fokus på, at Rigsfællesskabet er en unik størrelse, uanset hvad man evt. måtte mene om Rigsfælleskabet, og at der ikke kommer en afløser hertil med bloktilskud, udveksling, samhandel og kulturelle relationer. Vores fremtidige relationer vil være baseret på andre parametre, som man kender fra andre relationer i verden, og vi har derfor behov for at skærpe vores fælles forståelse af hvad det vil sige at tiltrække investeringer til landet. Investeringer er ikke gaver, som nogen giver os på vores vej mod økonomisk uafhængighed. Investeringer er gensidigt gunstige relationer, hvor både investor og investeringscase opnår værdi. Det betyder også, at vi skal være klar til at lade andre tjene penge her og være klar til at dette kan medføre store fordele for os og vores udvikling.

Den stærke tilknytning, der er mellem Danmark, Færøerne og Grønland skal plejes. Men det gør den ikke eksklusiv. Tværtimod. Relationen giver os en række andre muligheder, som vi bør udnytte og det skal ikke ske i en form for store-lillebror relation, men i en ligeværdig relation, som vi selv har nøglen til at indfri. Men det kræver at vi er klar til at tage ansvar for den historie vi gerne vil fortælle i fremtiden. Vi skal skue frem og have fokus på hvor vi skal hen og hvad vi vil være, frem for at lade fortiden definere os. Og vi skal gøre de rigtige ting nu, for at vi ikke om 30 år skal mødes af krav og forventninger om offentlige undskyldninger fra Naalakkersuisut.

Hvis ikke man tager opvasken, så smadrer man heller ingen tallerkner, er der et ordsprog, der siger. Med det mener jeg, at vi skal kunne tage fat om de svære emner, også reformerne. Når vi som erhvervsliv efterlyser dette, ville det være ønskeligt at det ikke blev opfattet som en kritik af hvad der foregår og ikke foregår, men som et konstruktivt indspark fra civilsamfundet.

Naalakkersuisut er lige nu udgjort af 22 mandater ud af 31 – de to regeringspartier, IA og Siumut, er vores mest erfarne når det kommer til at sidde i regering sammen. Vi har med andre ord alle forudsætningerne for at skabe en stabil regeringsperiode. Og jeg håber man at vi vil se handling og at den inspiration som den store private investering i bl.a. Future Greenland erhvervskonferencen har givet, vil blive brugt konstruktivt.

Aaja Chemnitz-Larsen, IA, sagde meget præcist på Future Greenland erhvervskonferencen, at når Grønland er klare i spyttet, så bliver der lyttet og der sker noget. Så lad os gribe den og lad os også gribe den inspiration som både artiklen i Altinget og Future Greenland bragte til bordet; kig fremad, dyrk relationerne, indgå i partnerskaberne, forstå investeringsmiljøet og vær klar til at indgå i de svære snakke.

Christian Keldsen, Direktør, Grønlands Erhverv

Cosmos & Co.