Månedens Virksomhed: Asiaq – skaber grundlaget for den grønne udvikling

Asiaq har i mere end tre årtier spillet en afgørende rolle i Grønlands samfundsudvikling gennem deres arbejde med kortlægning, geodata, forskning, tekniske forundersøgelser og rådgivning baseret på data. Virksomheden, der udspringer af Grønlands Tekniske Organisation (GTO), blev grundlagt i 1990.  Medarbejderne i Asiaq er specialister indenfor kortlægning, geodata, klima, hydrologi, glaciologi, landmåling og lignende. Deres indsats er helt afgørende for, at det lykkes at løfte de forskellige specialiserede opgaver, som Asiaq varetager.

Asiaq har opbygget en omfattende vidensdatabase, der strækker sig tilbage til 1950’erne. I dag anvender virksomheden avanceret teknologi som blandt andet droner til kortlægning og specialbyggede målestationer til indsamling af hydrologiske og klimamæssige data.

Asiaq bidrager væsentligt til Grønlands udvikling ved at levere pålidelige geodata og rådgivning, der danner grundlag for vigtige beslutninger inden for blandt andet byplanlægning, beredskab, råstofudvinding og den grønne omstilling. Et af virksomhedens væsentlige ansvarsområder er derfor inden for hydrologi. Her udfører Asiaq forundersøgelser, indsamler og bearbejder data, som er helt afgørende for vurderingen af et givent vandkraftpotentiale. Forundersøgelser er afgørende for at øge viden og reducere usikkerheder og risici, inden der træffes beslutning om igangsættelse af et projekt. 

Derudover er Asiaq ansvarlig for at opdatere de tekniske grundkort over alle landets bosteder ved hjælp af dronefotografering. Kortene er vigtige, for eksempel i forbindelse med  navigation, byplanlægning, beredskab og infrastrukturudvikling.

Arbejdet i Grønlands ekstreme miljø stiller store krav til Asiaqs planlægning og logistik. Vejrforholdene og de ofte utilgængelige områder, hvor målestationerne er placeret, udgør en naturlig udfordring. Men det er faktorer, som Asiaq er vandt til tage højde for.  Direktør Mette Skarregaard Pedersen oplever, at Asiaqs medarbejdere holder af arbejdet i felten, og når virksomheden skal rekruttere, er netop kombinationen af både feltarbejde og specialiserede opgaver bag computeren den store tiltrækningskraft.

Asiaq ser ind i en fremtid, hvor kunstig intelligens og maskinlæring kan spille en vigtig rolle i kvalitetssikring og dataanalyse. Med en ingeniør, der er specialiseret i AI, planlægger virksomheden et pilotprojekt i 2025, der skal undersøge, hvordan de nye teknologier kan bidrage til specialisternes arbejdsmetoder.

En vigtig ambition for Asiaq er at opnå finansiering til at frigive deres omfattende klima- og hydrologidatabase, hvilket vil kunne skabe betydelige økonomiske og samfundsmæssige gevinster og muliggøre, at oplysningerne kan anvendes i klimaforskningen. Asiaq arbejder løbende på at øge sin forskningsindsats og sikre, at viden forankres i Grønland til gavn for både myndigheder, private virksomheder og borgere.

Asiaq er en central aktør i Grønlands udvikling og arbejder tæt sammen med både nationale og internationale forskningsinstitutioner, myndigheder og virksomheder. Asiaq har ved årsskiftet overtaget ansvaret for Selvstyrets portal NunaGIS. I løbet af 2025 vil Asiaq forny portalen, så det bliver lettere for private og offentlige aktører at finde de geodata, de skal bruge.

Hos Asiaq går man op i  arbejdsmiljøet og i, at medarbejderne kan udvikle sig fagligt og personligt. Dette engagement i medarbejdertrivsel er ifølge direktøren den vigtigste faktor for at sikre, at Asiaq fortsat vil være en vigtig og innovativ aktør, som kan bidrage positivt til Grønlands udvikling i mange år fremover.

Relaterede nyheder

2025: Intet om erhvervslivet – uden erhvervslivet

Christian Keldsen, Direktør i Grønlands Erhvervser tilbagepå 2024Læs mere her om nytårshilsen fra dire...

Månedens virksomhed: Kalaallit Forsikring

Månedens Virksomhed: Kalaallit Forsikring – tryghed med grønlandske rødder.Kalaallit Forsikring er ikke bare et fors...

Pant på emballage: Positivt svar fra Miljøminister Magnus Heunicke

Siden omlægningen af emballagesystemet i Grønland har det grønlandske erhvervsliv været udfordret af, at der på dansk re...

Gå-hjem-møde om opholds- og arbejdstilladelser

Grønlands Erhverv inviterer i samarbejde med Arctic Law til gå-hjem-møde om opholds- og arbejdstilladelser den 14. janua...

Offentliggørelse af ikrafttrædelse af ændring af praksisser indenfor udlændingeområdet

Fra Naalakkersuisut hjemmeside 21. august 2025Udlændinge og Integrationsministeriet meddeler, at ændring af praksis ...

Gratis webinar om cybersikkerhed

I en tid med stigende cybertrusler bliver det afgørende at forstå, hvad du står overfor, hvis du skal kunne prioritere d...

Månedens Virksomhed: Vinslottet

I Nuuk ligger en virksomhed, der gennem mere end to årtier har opbygget en solid position i Grønlands detailhandel inden...

Månedens virksomhed: Blue Water Greenland: Grønland kræver lokale løsninger

Med havneagenturer, flytteløsninger, fragt og lagerdrift i hele Grønland er Blue Water Greenland en central aktør i den ...

Invitation til Nordic Circular Summit 2025

Grønlands Erhverv og Nalik Ventures er partnere på dette års Nordic Circular Summit, arrangeret af Nordic Innovation....

Månedens virksomhed: Esme Lounge

Månedens virksomhed – Esme Lounge: Middelhavets stemning i hjertet af NuukMidt i Nuuk, bag Café Esmeralda, finder ma...

Hotel Klassifikation 2025

Information om klassifikationsrejse 1.–8. majDer gennemføres klassifikationsrejse i perioden 1.–8. maj.Under hver da...

Grønlands Erhverv og DI styrker samarbejdet

Med en ny samarbejdsaftale vil de største erhvervsorganisationer i hhv. Grønland og Danmark vil Grønlands Erhverv og Dan...