Naalakkersuisut har endnu en gang afholdt pressemøde om Corona, og endnu en gang må erhvervslivet se sig forbigået. Restriktionerne, som samfundet og erhvervslivet i snart to år har måttet indrette sig efter blev heller ikke denne gang lempet i en grad så det imødekommer den svære situation virksomhederne befinder sig i. Erhvervslivet lider og har lidt meget længe – og nu er situationen kritisk. Især for turisme-, hotel og restaurationsbranchen.
Grønlands Erhverv har i månedsvis efterlyst politisk handling, blandt andet i form af kompensationspakker, der også dækker virksomhedernes tabte omsætning i forbindelse med aflyste arrangementer, faste omkostninger og løn til medarbejdere som følge af restriktionerne. Vi har arbejdet hårdt på at få indført disse kompensationspakker og at få dem udmeldt samtidig med eventuelle restriktioner. Men endnu en gang sker det modsatte af, hvad vi er blevet stillet i udsigt fra politisk hold. Det er mildt sagt skuffende.
Økonomisk kompensation udgør dog efterhånden kun et plaster på et åbent sår. Hvis vores erhvervsliv skal komme helskindet igennem denne pandemi, er restriktioner og begrænsninger ikke længere vejen frem. Det skaber et A- og B-samfund, som har for store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Og så rammer de ovenikøbet skævt i forhold til målgruppen. Med den viden, der nu er om sygdomsforløb og smitte bør størstedelen af restriktionerne ophæves og vores hverdag vende tilbage til en normal tilstand, blandt andet ved at:
- Ophæve forsamlingsrestriktionerne – de rammer helt forkert.
- Ophæve kravet om Coronapas i Grønland – det virker alligevel ikke efter hensigten.
- Omlægge kommunikationsstrategien, så unødvendig frygt for sygdommen reduceres.
Indtil dette sker, er det altafgørende, at få tilstrækkelige kompensationspakker på plads med det samme. Restriktionerne rammer ikke kun arbejdsgiverne hårdt. De rammer også de medarbejdere, som er ansat i det private erhvervsliv og som må hjemsendes uden løn på grund af sygdom eller i værste fald står til at miste deres job fordi virksomhedernes omsætning ikke længere er tilstrækkelig til at kunne betale deres ansattes løn.
Erhvervslivet har udvist omstillingsparathed og forståelse igennem hele pandemien, men tålmodigheden er ved at være brugt op. Selvfølgelig skal man tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte vores i forvejen skrøbelige sundhedsvæsen og de borgere, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge. Men de nuværende restriktioner rammer forbi målet og står slet ikke mål med den virkelighed og det mareridt vores virksomheder på andet år står midt i.
Vores politikere lader erhvervslivet i stikken – ovenikøbet helt uden grund.