Grønlands Erhverv offentliggør stor bosætnings- og demografianalyse

Grønlands Erhverv har netop offentliggjort sin omfattende analyse af den grønlandske bosætning og demografi. Analysen har haft til formål at undersøge forskellige muligheder og problemstillinger relateret til den grønlandske bosætning og bosætningspolitik.

Analysen konkluderer bl.a. at som følge af en manglende målrettet politik for bosætningen, har Nuuk over de seneste 40 år fordoblet sit indbyggertal, og der sker en egentlig urbanisering i Grønland, hvilket sammenlignet med omverdenen ikke er ukendt. Men pga. landets infrastruktur sætter urbaniseringen nogle andre begrænsninger end de lande vi sammenligner os med. Fortsætter Grønland sin nuværende politik, vil ca. ²/₃ af landets befolkning bo i Nuuk i år 2100.

Den nuværende bosætningspolitik kan karakteriseres som pragmatisk, hvor offentlige tilskud og krydssubsidiering (fx igennem en énsprispolitik) har skabt incitamenter for folk til at blive i deres bosted. Dette strider bl.a. imod tidligere tiders kultur, hvor man i Grønland flyttede sig efter naturressourcen, og har medført at der i dag ikke er sammenhæng mellem arbejdsmarked, erhvervsstruktur og bosætningen. Fx mangler der arbejdskraft mange steder, mens der andre steder er arbejdsløshed. En række af landets potentialer kan ikke indløses som følge af en manglende bosætningspolitik, der prioriterer og forholder sig aktivt til bosætningen i forhold til naturressourcerne og arbejdsmarkedet.

Analysen giver ikke en endelig anbefaling  for en given bosætning, men argumenterer for vigtigheden af at der føres en politik, der i tiltagende grad arbejder med prioritering af samfundets ressourcer og investeringer, baseret på erhvervspotentiale, og et fokus på hvor omkostningerne til at opretholde en værdifuld bosætning af lavest, fx omkostningerne til sundhedsvæsen, transport m.v. Både privatøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter, såvel som leveforhold og sociale forhold skal tages i betragtning, når der vælges en bosætningspolitik.

De grønlandske bosteder kan overordnet inddeles i lav-, mellem- og højindkomstbosteder. 44 % af Grønlands befolkning bor i højindkomstbosteder, mens 50 % bor i mellemindkomstbosteder og 6 % bor i lavindkomstbosteder, der alle er bygder. 12,5 % af landets befolkning bor i bygderne.

Uddannelsesniveauet er generelt højere i højindkomstbostederne, mens ledigheden er højest i lavindkomstbosteder og i mellemindkomstbosteder.

Forskellige scenarier bliver i analysen vurderet, og hvert scenarie vurderes i forhold til om landet fortsat oplever vækst eller der er en stagnation eller lav vækst.

Med scenarie 1 fortsætter landet den nuværende udviklingspolitik, hvilket medfører at de offentlige investeringer forbliver spredte og baseret på behov og ligelighed. Konsekvensen bliver at der fortsat vil være et stort behov for offentlige incitamenter, og at den befolkningsmæssige koncentration i Nuuk vil fortsætte.

I scenarie 2 koncentreres befolkningen i flere større bosteder baseret på de enkelte steders potentiale for vækst, fx en tæt kobling til en naturressource. De kendte incitamentsstrukturer tilpasses hvorved ensprissystemet over tid udlignes. Hermed begrænses koncentrationen i Nuuk og der gøres offentlige infrastruktur- og boliginvesteringer i de valgte byer. Der skabes en forudsætning for at matche arbejdsstyrken med bosætningens behov og muligheder.

Under scenarie 3 styrker man bostederne i forhold til deres erhvervspotentiale. Forudsætningerne for en egentlig flerstrenget og bæredygtig erhvervsudvikling forbedres, og over tid bør de offentlige incitamenter kunne reduceres væsentligt.

Som det er i dag, sker der fraflytning af mindre bosteder, men denne er ikke målrettet eller kontrolleret. Grønlands Erhvervs motivation for at udarbejde analysen var bl.a. et politisk ønske i 2020 om at kunne diskutere den grønlandske bosætning, som ikke nød bredt fremme hos partierne. Men Grønlands Erhverv mener debatten om bosætningen er nødvendig og at den skal tage sit afsæt i nogle faktuelle input, som analysen forsøger at tilvejebringe.

Hele analysen kan læses her. Spørgsmål kan rettes til direktør, Christian Keldsen, e-mail ck@ga.gl telefon 36 37 10.