GE byggeplads (28 of 85) 1.0

Fasttrackordningen fungerer muligvis – men ikke efter hensigten

20. January 2022

”Fasttrack-ordningen fungerer”, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse 17. januar 2022. Denne opfattelse deles bestemt ikke af erhvervslivet, hvor der fortsat opleves store problemer med den samlede sagsbehandlingstid, selvom Selvstyrets behandling af løn- og arbejdsvilkår ganske rigtig er nedbragt.

Grønlands Erhverv har siden 2006 anmodet Selvstyret om at få en ordning som ligner den de har på Færøerne, bare gældende for hele verden og ikke kun EU. Med den ordning vi nu har fået, har vi ikke fået fast-track fra EU og slet ikke for resten af verden. Det tager nemlig fortsat en måneds tid at få sagsbehandlet rekruttering indenfor EU og hele 3-5 måneder at få behandlet rekruttering fra resten af verden.

Den ordning der er etableret, indfrier dermed på ingen måde de ønsker erhvervslivet har haft til en fasttrack-ordning, hvor forventningen har været, at arbejdskraften kunne hentes her til landet, så de kunne påbegynde deres arbejde imens de danske myndigheder behandler deres sag. Skulle medarbejderen få afslag, ville det være arbejdsgiveren, der skulle sørge for at få pågældende medarbejder sendt retur hurtigst muligt.

Ifølge Naalakkersuisut vil det kræve en ændring af udlændingeloven fra 2001, såfremt man skal kunne imødekomme erhvervslivets udfordringer, hvilket man efter sigende har påbegyndt en dialog med de danske myndigheder om. Såfremt der er behov for en lovændring, skal Grønlands Erhverv på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til at sikre fremdrift i denne dialog således at lovændringen kan ske hurtigst muligt.

Erhvervslivets mangel på arbejdskraft er akut og kræver handling nu.

Cosmos & Co.