Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Ny sekretariatschef hos Grønlands Erhverv

12. September 2024

Den 1. september bød vi hos Grønlands Erhverv velkommen til Dan Sivertsen, der er ansat som sekretariatschef.

Hermed er stafetten givet videre fra Karsten Lyberth Klausen. Karsten fortsætter hos Grønlands Erhverv året ud, og vil fra årsskiftet være ansat som seniorkonsulent med base i Danmark.

Dan er af færøsk oprindelse, men har haft hele sin barndom i Nuuk. Dan er udlært flymekaniker hos Air Greenland inden han tog sin bacheloruddannelse i jura ved Københavns Universitet, for derefter at færdiggøre jurauddannelsen med en Juris Doctor i USA.

Dan har et stærkt og alsidigt CV, der har bragt ham verden rundt fra Amerika til Mellemøsten. Dette kombineret med sin opvækst i Grønland gør Dan til en stærk profil hos Grønlands Erhverv.

Vi er meget glade for at have Dan som en del af Grønlands Erhverv, hvor hans brede og kompetente erfaring uden tvivl vil føre sekretariatet godt videre.

Cosmos & Co.