Accelerationsfonden – ekstra 120 mia. kr. til hurtigere opbygning af Forsvaret
Den 22. februar 2025 blev regeringen og partierne bag forsvarsforliget enige om at etablere Accelerationsfonden for at styrke Forsvarets kampkraft på kort sigt. Fonden rummer i alt 50 mia. kr. til brug i 2025 og 2026, samt yderligere 10 mia. kr. årligt i perioden 2027-2033 til at håndtere de udgifter, der måtte komme i forlængelse af beslutninger truffet inden for rammen af Accelerationsfonden.