Samfundet har brug for udenlandsk arbejdskraft – fordi vi mangler medarbejdere

Den seneste debat om udenlandsk arbejdskraft giver anledning til bekymring i store dele af erhvervslivet. For mange virksomheder er udfordringen ikke, at der kommer for mange udenlandske medarbejdere til Grønland. Udfordringen er, at der mangler medarbejdere.

Brancheudvalgene for Hotel og Restauration samt Engros- og Detailhandel under Sulisitsisut bakker derfor op om de synspunkter, som borgmester Malik Berthelsen Qeqqata Kommunia for nylig har fremført i debatten om udenlandsk arbejdskraft. Debatten bør tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets faktiske situation og virksomhedernes reelle behov. Formand for brancheudvalget Hotel og Restauration Lisbeth Hansen påpeger:

”Vi genkender fuldt ud den situation, som borgmester Malik Berthelsen beskriver i sin udmelding om udenlandsk arbejdskraft. Det er også vores erfaring, at behovet for medarbejdere i hotel-, restaurations-, engros- og detailbranchen ikke kan dækkes alene med den arbejdskraft, der er til rådighed lokalt. Ydermere gør mange virksomheder allerede en stor indsats for at tiltrække og fastholde lokal arbejdskraft, men oplever samtidig, at antallet af tilgængelige medarbejdere ikke er tilstrækkeligt til at dække behovet.”

Når virksomheder eller offentlige instanser søger om at hente arbejdskraft udefra, sker det derfor som udgangspunkt ikke for at erstatte lokale medarbejdere, men fordi de ikke kan besætte stillingerne med den arbejdskraft, der er til rådighed lokalt.

Derfor er det vigtigt, at den politiske debat ikke tager afsæt i en antagelse om, at udenlandsk arbejdskraft sker på bekostning af lokale medarbejdere. For erhvervslivet handler spørgsmålet først og fremmest om adgang til de medarbejdere, der er nødvendige for at holde virksomhederne åbne, betjene kunderne og skabe vækst.

Hvis virksomhedernes adgang til arbejdskraft begrænses yderligere, vil konsekvenserne kunne mærkes bredt i samfundet. Det kan betyde reduceret aktivitet, færre investeringer, begrænsede åbningstider og dårligere service. I sidste ende risikerer det at svække både virksomhedernes konkurrenceevne og samfundets samlede værdiskabelse.

Grønland står samtidig over for store udviklingsmuligheder inden for blandt andet turisme, byggeri, energi og infrastruktur. Disse muligheder kan kun realiseres, hvis der er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed. Sulisitsisut mener derfor, at fokus bør være på, hvordan vi styrker arbejdsstyrken og sikrer virksomhederne adgang til de nødvendige kompetencer. Flere mennesker i beskæftigelse, en styrket lokal arbejdsstyrke og adgang til international arbejdskraft er ikke modsætninger. Det er forudsætninger for, at Grønland kan fastholde vækst, udvikling og nye investeringer.

Debatten om udenlandsk arbejdskraft bør derfor handle mindre om begrænsninger og mere om løsninger på den arbejdskraftmangel, som mange virksomheder allerede mærker hver eneste dag.