

I mere end 20 år har Sisimiut Olie været medlem af Grønlands Erhverv. For Tage Lennert har medlemskabet gennem årene givet værdifuld rådgivning og hjælp i svære forhandlinger. Men han efterlyser samtidig, at organisationen lytter mere til virksomhederne uden for Nuuk.
Af Rasmus Barud Thomsen
Aktiviteten hos Sisimiut Olie følger i høj grad udviklingen i resten af byen.
Virksomheden beskæftiger omkring ti medarbejdere, men antallet kan svinge fra år til år alt efter aktiviteten i blandt andet fiskeriet.
”Vi er meget afhængige af, hvad der sker i Sisimiut. I år er der ikke sat så mange penge af til aktiviteter i byen, og det kan mærkes,” siger Tage Lennert.
Sisimiut Olie har været medlem af Grønlands Erhverv siden 2002. Dengang var medlemskabet nødvendigt for virksomhedens arbejde, men gennem årene har det også givet adgang til rådgivning om blandt andet løn- og pensionsvilkår.
”Vi er stadig medlem, fordi vi kan stille spørgsmål om vigtige emner og få hjælp. Det er en god mulighed at have,” siger Tage Lennert.
En højre hånd i forhandlingerne
Tidligere havde Sisimiut Olie et tæt forhold til en bestemt konsulent hos Grønlands Erhverv. Når virksomheden stod med et problem, kunne Tage Lennert ringe og hurtigt få hjælp.
”Han kendte os og vores virksomhed og kunne løse problemerne hurtigt. Det er rart at have en person, som kender virksomheden og ved, hvad man har brug for,” siger han.
Grønlands Erhverv spillede blandt andet en vigtig rolle, da Sisimiut Olie skulle forhandle med Polar Oil.
”Dengang var Grønlands Erhverv vores højre hånd i forhandlingerne. Det betød meget for os,” siger Tage Lennert.
Flere stemmer fra kysten
Tage Lennert har også tidligere siddet i Grønlands Erhvervs brancheudvalg for transport og service. Han er ikke længere medlem af udvalget, men følger fortsat arbejdet.
Her efterlyser han en bedre geografisk fordeling, så flere virksomheder fra byerne uden for Nuuk bliver repræsenteret i brancheudvalgene.
”Jeg synes, at der er for mange fra Nuuk. Jeg vil gerne have flere med fra de andre byer, for forholdene er ikke de samme over hele Grønland,” siger han.
Ifølge Tage Lennert er det vigtigt, at virksomhederne langs kysten bliver hørt, både når Grønlands Erhverv rådgiver sine medlemmer, og når organisationen taler erhvervslivets sag over for politikere og myndigheder.
”Grønlands Erhverv skal blive bedre til at lytte til virksomhederne uden for Nuuk og huske vores udfordringer, når de arbejder politisk,” siger han.
Brug for flere indtægtsmuligheder
I Sisimiut er erhvervslivet i høj grad afhængigt af fiskeriet. Men fiskeriet går op og ned, og når kvoterne er opbrugt, kan det hurtigt mærkes hos byens øvrige virksomheder.
Derfor ønsker Tage Lennert, at Grønlands Erhverv arbejder for at skabe flere indtægtsmuligheder i Grønland. Han peger blandt andet på mineral- og råstofudvinding samt en bedre udnyttelse af landets øvrige naturressourcer.
”Vi kan ikke leve af fiskeriet alene. Vi har brug for andre aktiviteter og arbejdspladser, og her kan Grønlands Erhverv være med til at presse på,” siger han.
Han peger desuden på, at de høje flypriser gør det vanskeligt og dyrt for virksomheder i bygderne og langs kysten at få medarbejdere til og fra arbejdsstederne.
Samtidig ønsker han et større fokus på grønlandsk arbejdskraft og på de generationsskifter, som flere virksomheder i Sisimiut står over for.
”Der er flere virksomhedsejere her i byen, som har nået en alder, hvor de skal tænke på et generationsskifte. Det er et oplagt område, hvor Grønlands Erhverv kan komme ind og hjælpe, og hvor medlemskabet kan bruges meget konkret,” siger han.
For Tage Lennert er der således fortsat brug for Grønlands Erhverv. Men han håber, at organisationen fremover vil være endnu tættere på virksomhederne uden for hovedstaden.
”Vi har stadig brug for nogen, vi kan stille spørgsmål til, og som kan tale vores sag. Men det er vigtigt, at Grønlands Erhverv også husker os, der driver virksomhed uden for Nuuk,” slutter han.