Det er sæson for generalforsamlinger i de Selvstyreejede virksomheder, og Grønlands Erhverv følger naturligvis med i møderne, der i 2021 er gjort tilgængelige online.
Til at starte med vil vi gerne rose formanden for Naalakkersuisut for, at han i sin tale til virksomhederne takker bestyrelser, direktioner og medarbejdere for en god indsats. Det er helt på sin plads – selskaberne har i 2020 stået overfor en lang række udfordringer, blandt andet som følge af COVID19.
Talen sætter også fokus på virksomhedernes samfundsansvar og de offentligt ejede virksomheder som sektorpolitiske værktøjer. Det er positivt, at Naalakkersuisut ønsker fokus på de offentligt ejede aktieselskabers samfundsansvar, men vi vil fra Grønlands Erhverv gerne opfordre til, at man ikke flytter det politiske arbejde og ansvaret for velfærdssamfundet, herunder opførelse af nye boliger eller indsatser for børn og unge ud i virksomhederne.
Virksomheders samfundsvar, også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility), bygger på et princip om at ”sammen kan vi mere”. Selvom vi er en del af et velfærdssamfund med en meget stor offentlig sektor, er der en grænse for hvor meget det offentlige kan opnå alene. Her kommer virksomhederne i spil, for hvis det offentlige og det private samarbejder, kan vi nå meget længere, end vi ville kunne hver for sig. Men private virksomheder er sat i verden for at løse en kerneopgave, som deres CSR-indsatser skal udspringe af.
GE efterlyser i formandens tale et fokus på virksomhedernes kerneopgave. Det kan eksempelvis være drift af rederi, televirksomhed eller luftfart. Kerneopgaven i sådanne virksomheder er ikke at udvikle kunst og kultur, at øge indsatser overfor børn og unge, give engangsbeløb til velgørenhed eller bygge almennyttige boliger.
Med andre ord er det ikke CSR, hvis et revisionsfirma sender tre revisorer ud for at bygge kollegier. Det er bare dårlig brug af kompetencer og ressourcer, som revisionsfirmaets kunder skal være med til at finansiere. Der er andre fagfolk, der er bedre til at bygge kollegier end revisorer. Det ville derimod være en CSR-indsats, hvis revisionsfirmaet stillede deres kompetencer til rådighed for en studenterorganisation, eksempelvis ved at bistå med regnskaber og revision.
Selvfølgelig kan Naalakkersuisut som ejer stille krav til sine virksomheder, men Naalakkersuisut er også landets øverste ledelse og har et politisk ansvar for den måde landet ledes på og hvordan landets udfordringer løses. I GE ser vi med bekymring på, at man flytter offentlige opgaver ud i aktieselskaber, der i stedet for at holde fokus på deres kerneforretning skal afsætte ressourcer til at løse andre problemer i samfundet som de i udgangspunktet ikke er klædt på til.
Royal Arctic Line skal sejle omkostnings- og operationelt effektivt, TELEPOST skal levere de mest stabile og økonomisk fordelagtige mobil- og internetpakker og Air Greenland skal flyve sikrest, billigst og bedst muligt, for blot at nævne nogle eksempler. Og det skal alt sammen være miljømæssigt bæredygtigt. De nævnte selskaber udgør hjørnestenen i landets infrastruktur og dermed forudsætningen for at resten af os kan opretholde vores tilværelser og aktiviteter.
Sektorpolitik er i vores forståelse relateret til den måde Naalakkersuisut vil drive sin infrastruktur på igennem de selskaber, der indgår i den pågældende sektor, og ikke hvordan man igennem sin infrastruktur vil drive socialpolitik og filantropi.
Formanden opfordrer i sin tale også de Selvstyreejede virksomheder til at undgå nedskæringer i arbejdspladser. Men store underskud falder ikke ind under CSR eller samfundsansvar, heller ikke selvom man har formået at bevare arbejdspladser. En ledelse skal roses for at gennemføre effektiviseringer, der kommer hele samfundet til gode, også selvom det medfører færre arbejdspladser. I konkurrenceudsatte brancher kan offentligt finansierede selskaber, der opererer med underskud, udgøre en konkurrenceforvridende faktor i forhold til de selskaber, der ikke kan støtte sig op af landskassen.
CSR er også efterlevelse af gældende lovgivning samt at respektere principper om ligebehandling, eksempelvis i forbindelse med nødvendige afskedigelser. En politisk opfordring til at prioritere enkelte samfundsgrupper over andre i sådanne tilfælde er derfor problematisk.
Det bedste samfundsansvar en virksomhed kan tage, er at løse sin kerneopgave økonomisk forsvarligt, bæredygtigt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, fordi det skaber værdi i lokalsamfundet og medvirker til at finansiere den politik som det offentlige er sat i verden for at eksekvere. Enhver ledelse ved, at nøglen til gode resultater blandt andet er dygtige og stabile medarbejdere. Deri ligger en naturlig motivation for at sikre gode forhold for medarbejderne og deres familier, men også for fremtidens arbejdskraft – de kommende generationer.
Det er gode takter at Naalakkersuisut i både koalitionsaftale og selskabsstrategi sætter fokus på bæredygtighed og samfundsansvar, men fra erhvervslivets side vil vi gerne opfordre til, at man som ansvarlig regering ikke udliciterer sit ansvar. Man kan nå længere i samspil med det private erhvervsliv, men man kan ikke forvente at erhvervslivet skal løse de opgaver som det offentlige er pålagt. At lade offentlige opgaver udføre i de private aktieselskaber giver ikke den åbenhed i forvaltningen, som er fundamentet i vores demokrati og velfærdssamfund, og i visse tilfælde risikerer man at tilsidesætte parlamentariske processer ved at køre offentlige opgaver udenom det folkevalgte styre og ind via aktieselskaber.
En virksomhed med succes tjener penge og skaber vækst. Det medfører arbejdspladser og lokale skattebetalinger, ligesom virksomhedens ydelse skaber værdi i samfundet. Virksomhederne er med til at finansiere velfærdssamfundet, og det er det offentliges rolle at forvalte denne. I konkurrenceprægede markeder er det forbrugeren, der er med til at definere hvad man er villig til at betale for en service. I et marked med monopoler er forbrugeren tvunget til at betale de priser, der forlanges – også selvom dele af prisen ikke går til den ydelse man køber, men til at drive en politisk indsats, som ellers burde være finansieret over skatten.
De offentligt ejede selskaber skal have ros for deres store engagement og aktive roller i det grønlandske samfund. Flere af selskaberne udarbejder årligt rapporter om deres samfundsansvar, herunder hvordan man arbejder med bæredygtighed og FN´s 17 verdensmål, og hvordan disse tiltag spiller sammen med deres øvrige drift. Fra Grønlands Erhvervs side vil vi gerne opfordre til, at man fortsætter med det, for det er her idéen og værdien af en CSR-indsats ligger, samtidig med at man fastholder sit fokus på det, der er ens kerneopgave.