Direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, ser tilbage på 2023. Han glæder sig over medlemsfremgang i erhvervs- organisationen, og konstaterer, at der igen i 2023 skete politiske rokader i koalitionen. Forudsigelserne om mere politisk ro fra 2022 holdt ikke stik, men direktøren udviser respekt for at det i stabilitetens tegn lykkedes koalitionen at holde sammen. I en tid, med krig i verden og deraf afledte konsekvenser for forsyning og markedspriser på både im- og eksport, samtidig med at konsekvenserne af den verserende voldgiftssag mod Grønland strammer til, er det vigtigt at der på de indre linjer skabes kontinuitet i det politiske arbejde.
Finanspolitik og arbejdsstyrke – Det er nu vi skal handle!
Grønlands økonomi er på mange måder forudsigelig og til dels afskærmet fra store globale begivenheder, som fx krige og energikriser. Men den grønlandske finanspolitik er ikke holdbar og dermed er vejen mod en bæredygtig grønlandsk økonomi ikke lagt. Også i 2023 har både Økonomisk Råd og Nationalbanken efterlyst reformer i grønlandsk politik. Det er nu der skal handles for at vi ikke om 10-12 år er i en økonomisk krise og om 20-30 år skal undskylde overfor de generationer, der i dag er unge og vores kommende arbejdsstyrke.
Og netop på emnet arbejdsstyrke, skal én af vores topprioriteter være at sikre mere og kompetent arbejdskraft. Alt peger på, at vi også i 2024 og årene efter har behov for flere hænder. Arbejdsledigheden har aldrig været lavere end den er nu. Det i sig kan blive en bombe under samfundet, for dels kan vi få svært ved at opretholde erhvervsliv og velfærdssamfund og dels er adgangen til arbejdskraft ét af de parametre, som investorer kigger på, når de vurderer om de skal investere. Være sig grønlandske som udenlandske investorer. Og investeringer er der behov for, hvis vi skal udløse potentialet i fx turisme, energisektor og råstofbranche.
Bæredygtigheden og grøn omstilling kræver prioriteter og svære beslutninger
I dag leveres næsten 84 % af Grønlands energi fra fossile brændstoffer (såkaldt sort energi), mens alene 16 % er grøn energi (fx fra vandkraft). Der er en positiv udvikling i gang, og vi kan forvente at det grønne tal med nye vandkraftværker vil stige til 25-30 % over en kortere årrække.
Grønland har truffet beslutning om at tilslutte sig Paris-aftalen. Dette er positivt, men må ikke være en “gratis omgang”, og Grønland skal føre en ansvarlig politik på området og må i den forbindelse også forholde sig til, at de lande, der har haft succes med Paris-aftalens målsætninger ikke har kunnet begrænse sig til alene at investere i grønnere energikilder, men også har haft mod til at prioritere; især når det kommer til industri og bosætning. Energistrukturen og enspris-systemet understøtter ikke den enkeltes incitament til at anvende mere grøn energi og dermed får vi svært ved at imødekomme omverdenens forventninger til os (som et land, der oplever klimaforandringerne og dermed har særligt fokus på klima), og vores egen politiske målsætning om mere bæredygtighed.
Bliver det i 2024 vi ser en modig debat herhjemme, der tør adressere tunge emner som forsyning, bosætning og industri?
Dialog om kyst og hovedstad er nødvendig for at sikre sammenhængskraft
Politisk har Grønland aldrig haft en aktiv bosætningspolitik, og det har bl.a. medvirket til at skubbe endnu mere til den urbanisering, som i alle samfund er uundgåelig. Folk flytter fra et lille sted til et lidt større sted, til et endnu større sted og ultimativt til Nuuk, hvis ikke til Danmark. I 2023 offentliggjorde Sulisitsisut sin bosætnings- og demografianalyse, der konkluderede, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil vil 2/3 af landets befolkning om 70 år bo i Nuuk.
Tidligere i år var jeg sammen med SIK´s formand, Jess G. Berthelsen, i medierne og råbe vagt i gevær. Udviklingen peger i retning af at man som borger i Grønland i fremtiden kun har råd til at blive i landet, hvis man flytter til Nuuk, og den vej må det ikke gå! Der er behov for at vi investerer udenfor Nuuk, og får dyrket og styrket de stærke lokalsamfund med potentiale for erhverv og et godt liv for den enkelte.
Fikseri eller Fiskeri?
Dyrelivet i havet er uden tvivl én af Grønlands største og absolut vigtigste ressourcer. Faktisk udgør fisk og skaldyr 98 % af Grønlands eksport. Det er derfor også rigtigt, at de fisk og rejer, der lever i havet og som vi kan fange via offentligt tildelte kvoter, er samfundets fælles ressource. Heri kan ingen være uenige. Men fisk og rejer har ingen værdi, når de fortsat svømmer rundt i havet. Værdien opstår først når vi trækker dem op, værdiforædler og sælger dem til nogen, der efterspørger dem.
Emnet er i overgangen mellem 2023 og 2024 blevet aktuelt, fordi den længe ventede fiskerilov netop nu er i høring. Ord som kvoteloft, omfordeling og ekspropriation indtager en væsentlig rolle. Men er vi som samfund bedst tjent med at kvoterne er fordelt ud på flest mulige? Eller er vi lige så godt, eller måske endda bedre tjent med, at dem, der har kvoterne, er dygtige og kan skabe mest mulig indtjening og værdi for samfundet igennem jobskabelse, skatter, ressourcerente og lokale geninvesteringer? Det kommer os jo alle til gode, når fiskeriet er effektivt og kvoterne udnyttes optimalt. Kvoterne, og dermed ressourcerne, er begrænsede fra naturens side, så vi har kun en forholdsvis afmålt mængde at gøre godt med. Velfærdsstaten har det bedst, når det samlede samfund får mest muligt udbytte af denne ressource. Det er derfor positivt lovgiver anerkender, at den største værdi for samfundet er i det konsoliderede fiskeri, men samtidig mærkeligt at man via et forslag til ny fiskerilov vil ændre i dette fundament med mulige tab til følge. Vel at mærke tab for velfærdssamfundet. Men på kort sigt “fikser” man måske nogle enkeltes ønsker om at generhverve kvoter, som man tidligere har frasolgt, og som andre har forædlet.
Et stærkt erhvervsliv er én af nøglerne til et velfærdssamfund
Når man står i spidsen for en af civilsamfundets vigtige organisationer, kan en nytårstale som denne hurtigt få karakter af en ønskeliste eller en kritik af tingenes tilstand. Og måske er det oplagt, at der er tale om en ønskeliste: En ønskeliste over vigtige emner, som vi ønsker at der i de kommende år kommer fokus på politisk, og som vi i det naturlige partnerskab mellem civilsamfund og Naalakkersuisut/Inatsisartut kan løfte. Men samtidig med at vi er ambitiøse og vil mere med og for vores samfund, er det også vigtigt at huske på at det går godt. Grønland oplever en højkonjunktur, der er gang i beskæftigelsen, priserne på vores eksport er globalt gode og vores økonomiske fundament har en indbygget stabilitet, som kommer os til gavn lige nu.
Som det private erhvervslivs største fan, glæder jeg mig over at vi i Sulisitsisut oplever medlemsfremgang og at de fleste virksomheder lige nu oplever vækst og udvikling. Vi ser nye og spændende erhverv og erhvervsfolk dukke op. Der er mere diversitet på både køn og etnicitet blandt de yngre og nye virksomheder, og grundlagene for virksomhederne er forfriskende: Medievirksomheder, branding/sociale medier, fødevarer, hudplejeprodukter, design og meget meget mere.
Mit ønske er derfor, at vi bruger tiden nu til at kigge fremad, anerkender værdien af et stærkt erhvervsliv i forhold til at skabe velfærdssamfundet og griber fat i de emner, som i fremtiden skal sikre os et godt samfund og et fortsat stærkt erhvervsliv. Kimen er i 2023 blevet lagt til at opstarte flere nødvendige reformer. Derfor håber jeg at 2024 bliver året, hvor Grønland for alvor sætter gang i de reformer, der skal medvirke til at vi fortsat kan være et velfungerende samfund.
Rigtig godt nytår…