Sommeren nærmer sig – nogle steder i landet mere tydeligt end andre. For store dele af grønlandsk erhvervsliv er sommeren højsæson. Fx indenfor turismen og byggeriet, mens andre brancher har mulighed for at holde velfortjent fri, fordi deres “højsæson” ligger på andre tider af året.
For Grønland og for os er perioden lige efter sommeren altid spændende. August og september summer altid af liv og besøg udefra. Erhvervsfolk, politikere, meningsdannere m.fl. gæster ofte Grønland i denne periode. For mange af os er det næsten en industri i sig selv, fordi formelle besøg og konferencer er en god indtægtskilde. Men samtidig er dette også en god lejlighed til at vise Grønland frem og skabe det fundament, som skal bringe os videre i partnerskaber med omverdenen, vel at mærke til gavn for vores hjemlige virksomheder.
TURISMEN ER STØRRE END VI TROR
I foråret blev en stor analyse af turismen offentliggjort. Den kunne konkludere at turismen næsten udgør 1,9 mia. kroner i omsætning, hvilket nærmer sig 7-8 % af vores BNP. Det understreger vigtigheden af branchen. Og der er politiske ambitioner om mere. Faktisk er turismen udset til at være en endnu større økonomisk søjle i Grønlands økonomi, så vi bliver mindre følsomme overfor vores fastlåste bloktilskud og udsving i fiskeriet.
Jeg er så glad for at se at flere tager del i turismen, men jeg er også splittet i både at være bekymret for hvor kompetencer, ressourcer og kapital skal komme fra samtidigt med at jeg også godt kan forstå de dele af forslaget der taler for, vigtigheden af at udvikle de ”hjemmehørende” virksomheder i den kommende udvikling af turismen. Skal det være en stor industri med åbne muligheder for alle, lokale som udefrakommende? Eller skal vi stable den på benene selv med minimal indblanding udefra?
Turismebranchen har gode argumenter på begge dele og derfor ønsker jeg mig et tydeligere og stærkere udspil end det der er lagt op til, og at vi kigger grundigt på at favne begge dele uden at lukke af. En svær balance? ja helt sikkert, og vi får ikke succes med noget af det hvis ikke vi samarbejder, alle parter, og medvirker til at holde dialogen åben og lytter til hinanden, herunder politikere, branchen, samt GE.
Vi har næsten ingen arbejdsløshed og den økonomiske analyse af branchen vi agerer ud fra, tegner et tydeligt billede af behovet for stærke samarbejder på tværs af landegrænser og adgangen til kapital for at det grønlandske erhverv fortsat kan udvikle sige. For jeg ved, at vi har et stærkt turismeerhverv med gode virksomheder.
VORES GRUNDLOVSSIKREDE RETTIGHEDER
De seneste år har vi flere gange set grundloven udfordret i forslag til ny lovgivning, og det inden for de områder, som vi gerne ser, skal give os et spark i retningen af selvstændighed. Råstofbranchen, fiskeriet og lige nu turismen. Det bekymrer mig når lovgiver i et moderne demokratisk samfund, presser grænserne for vores fundamentale rettigheder, og i flere tilfælde risikerer at overlade de grønlandske virksomheder til at få deres retsstilling prøvet ved domstolene, som et muligt resultat af lovgivningen. Det er ærgerligt hvis det skal derud for vores erhvervsliv. Naalakkersuisut laver love. Der skal helst ikke lovgives ved domstolene. Vi må konstatere at dette stiller endnu større krav til os som civilsamfund og at både vores engagement i høringsprocesser og som interesseorganisation er blevet endnu mere betydningsfuld, ligesom det er blevet endnu vigtigere at holde dørene åben for god kommunikation så vi kan få lov at blive hørt når vi kan se der er noget der kører af sporet.
VI HØRER UNGDOMMEN OG UNGDOMMEN SER OS
Future Greenland var en meget fin oplevelse for mig, selvom jeg altid kæmper lidt med at skulle have business kasketten på og tale bæredygtighed i den kontekst, når jeg tror på at intet kan blive realiseret hvis ikke vi får alle med. Hvis ikke vi får et samfund proppet med ”bæredygtige” børnefamilier og robuste børn og unge med et godt fundament og sikkerhedsnet under dem, kommer samfundet til at mangle sit fundament. Future Greenland er forummet, hvor vi fra erhvervslivet viser, hvordan vi bidrager med at løfte samfundsopgaven.
Når det er sagt så fik jeg nogle enormt gode og nye indsigter på den styrke vi besidder som samfund og det blev endnu tydeligere for mig at vejen frem er dialog og samarbejde. Her ligger løsningerne. At få samlet trådene og udredt dem. I fællesskab.
Jeg er stolt over at vi fik afviklet vores største Future Greenland nogensinde. Rekordantal deltagere og ny rekord for sponsorater. Derudover havde vi vores ungdomskonference som optakt til selve Future Greenland, hvilket betød at vi på få dage havde samlet mellem næsten 1000 mennesker til at tage del i debatten om erhvervslivet i Grønland og vores rolle i udviklingen. De unge mennesker gjorde stort indtryk på mig, og jeg er stolt over at vi nu vil gennemføre en ungdomskonference mere i år. Denne gang i Sisimiut. Og med hjælp fra sponsorer bliver det igen gratis for de unge mennesker at få denne oplevelse. Budskabet fra de unge i Katuaq på FG24 kunne ikke være mere spot on. ”I skal lytte til os” Sådan!
“NO FUTURE GREENLAND”
Jeg kan ikke lade det gå ubemærket hen at jeg mærker en frustration i erhvervslivet. Der var faktisk et medlem, der afmattet af både fiskerilov og turismelov, foreslog at Future Greenland skulle hedde “No Future Greenland”. Alt imens jeg forstår synspunktet, så er det vigtigt at vi bevarer troen på fremtiden og under vores mantra om at arbejde i nutiden, men at vi har øjnene rettet mod fremtiden, styrker os og anerkender at der lige nu er endnu mere behov for at vi står sammen. Der er en nedgang i byggeriet flere steder, der har i byggeriet været et enormt ”boom” og nu hvor de projekter er ved at stå færdige skal der indfinde sig et nyt niveau. Det er en udfordring. Investormiljøet er udfordret og brancher som fiskeriet og turismen skal finde deres ståsted med nye rammer.
Men der er interesse for Grønland, og det kan vi omsætte til noget konstruktivt. Spiller vi vores kort rigtigt og udnytter de forventninger, som omverdenen stiller til os, tror jeg fortsat på en lys fremtid for det grønlandske samfund og erhvervsliv. Der er valg næste år. EU viser en øget interesse for vores undergrund. Lufthavnene åbner. Turismen er i en positiv udvikling. Forsvarsforliget lurer fortsat. Og Arktis er “hot”.
DET HELE SAMFUND – ET SAMFUND FOR ALLE
Dem, der kender mig, ved at jeg brænder for hele samfundet. Ikke mindst de mennesker i vores samfund, som ikke har de samme forudsætninger som os andre eller, hvor livet er svært at overskue i hverdagen.
Vi har behov for et stærkt erhvervsliv og muligheder for en positiv udvikling, for herigennem at kunne finansiere vores velfærdssamfund.
Vi er mange private virksomheder der hver dag bidrager til at løfte samfundet. Jeg er derfor meget bekymret for den stigende ulighed og den fordelingspolitik, der føres – formentlig i god tro, men med den konsekvens at uligheden vokser. Vi har en del virksomheder og NGO ´er der indimellem varetager offentlige opgaver og gør det, fordi de ikke kan se på det, der ikke bliver taget hånd om uden at reagere. Når regeringen og kommunerne ikke kan eller vil, tager civilsamfundet mere over. Det stiller nogle krav til at vi i vores arbejde med ESG og bæredygtighed også tager højde for “S-et”, dvs. socialområdet og virksomhedernes menneskelige omgivelser. Økonomien skal selvfølgelig være bæredygtig, og jeg oplever flere og flere virksomheder udvikle deres sociale ansvar. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor ansvaret for samfundets udsatte påhviler civilsamfundet, men må erkende, at der hvor vi står lige nu, har vi en tiltagende vigtig rolle. Både direkte og indirekte, fx igennem at påvirke lovgivere og beslutningstagere til at sikre fundamentet for et bæredygtigt samfund. Og jeg tror målet er det samme, men vejen dertil er vi ofte ikke enige om. Jeg ved at alt for mange i vores land overlever – de lever ikke. Det kan vi ikke være bekendt. Der skal ske noget drastisk og langsigtet nu hvis vi skal se en forandring.
I foreningen arbejder vi netop nu på vores egen bæredygtighedsstrategi, og hvilken rolle vi som interesseorganisation skal indtage heri. Det er tydeligt at vores medlemmer forventer at vi skaber en rolle, og også medvirker til at sætte en retning. Det ansvar tager vi på os.
GOD SOMMER TIL ALLE
Og så vil jeg slutte af hvor jeg startede. Det er for mange højsæson, og der er travlt. Det er godt. Der er udfordringer, og aktivitetsniveauet vil flere steder falde, men lige nu er der travlt og det er udtryk for noget positivt. Vi er fortsat i udvikling.
Rigtig god sommer til jer alle….