Grønlands Erhverv har modtaget en henvendelse med en række betragtninger vedrørende Royal Greenland A/S’ årsregnskab for 2024. Som et 100 % selvstyreejet selskab spiller Royal Greenland en central rolle i det grønlandske samfund – både som stor arbejdsplads og som konkurrent til private aktører.
På baggrund af regnskabets indhold og selskabets samfundsmæssige betydning, ser vi anledning til at dele de rejste bekymringer. Det gælder især behovet for større åbenhed i offentligt ejede selskaber, som også understreges i Ejerskabspolitikken fra 2023.