{"id":13725,"date":"2024-06-13T15:34:03","date_gmt":"2024-06-13T13:34:03","guid":{"rendered":"http:\/\/sulisitsisut.gl\/?post_type=nyheder&p=13725"},"modified":"2024-06-13T15:39:13","modified_gmt":"2024-06-13T13:39:13","slug":"udkast-til-ny-turismelov-hvad-er-op-og-ned","status":"publish","type":"nyheder","link":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/nyheder\/udkast-til-ny-turismelov-hvad-er-op-og-ned\/","title":{"rendered":"Udkast til ny turismelov – hvad er op og ned?"},"content":{"rendered":"\n

Af direkt\u00f8r, Christian Keldsen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Et st\u00e6rkt lokalt turismeerhverv<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00c9t af form\u00e5lene med lovforslaget er at styrke det lokale turismeerhverv. Dette er et godt form\u00e5l, og netop m\u00e5let om at styrke de lokale erhverv og virksomheder b\u00f8r altid v\u00e6re foruds\u00e6tningen for gr\u00f8nlandsk lovgivning. Aktivitet, v\u00e6kst og besk\u00e6ftigelse er til gavn for samfundet og medvirker til at finansiere den velf\u00e6rdsmodel, som vores samfund baserer sig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Af lovforslagets bem\u00e6rkninger kan man bl.a. l\u00e6se, at Naalakkersuisut vil give lokale virksomheder forrang for at n\u00e5 m\u00e5let. Forrang kan i nogle tilf\u00e6lde give god mening, men kan oftest<\/em> ikke st\u00e5 alene, da man risikerer<\/em> at lukke en branche af for muligheder. Men vi st\u00f8tter en relevant forrang, der bunder i den faktiske markedssituation og som ogs\u00e5 i praksis er en saglig forrang.<\/p>\n\n\n\n

Investering i v\u00e6kst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nland har allerede et st\u00e6rkt turismeerhverv, og der er gjort mange investeringer i aktiviteter, indkvartering, markedsf\u00f8ring m.v. Der er forventninger om v\u00e6kst i turismen, bl.a. muliggjort af investeringer i nye landingsbaner og lufthavne. Jeg skriver med vilje “muliggjort af” og ikke “p\u00e5 grund af”. For lufthavnene i sig selv, er alene infrastruktur, som er offentlige investeringer, der er gjort til at underst\u00f8tte den lokale v\u00e6kst. V\u00e6ksten er f\u00f8rst og fremmest gjort af den indsats branchen l\u00e6gger og ikke mindst den kapital, der er til r\u00e5dighed for investeringer i at skabe v\u00e6kst. Vi skal alts\u00e5 skabe noget for at f\u00e5 gavn af lufthavnene, for lufthavnene alene medf\u00f8rer ikke v\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n

Adgang til turismeerhvervet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lovforslaget foresl\u00e5r indf\u00f8relsen af en autorisation, hvor man som akt\u00f8r i turismen alene m\u00e5 drive turisme, hvis man har opn\u00e5et en autorisation fra Naalakkersuisut. Form\u00e5let hermed er bl.a. at l\u00f8fte kvaliteten af turismen og sikre en god sikkerhedskultur om branchen og dermed de produkter, som Gr\u00f8nland tilbyder de bes\u00f8gende turister. Dette er en professionalisering, som st\u00f8ttes i mange af h\u00f8ringssvarene. Det kan give god mening med nogle krav til at indg\u00e5 i en branche. Men disse skal st\u00e5 m\u00e5l med andre brancher og ikke virke afskr\u00e6kkende p\u00e5 kommende akt\u00f8rer. Turismen er netop kendetegnet ved lave adgangsbarrierer mange steder i verden, og det g\u00f8r branchen attraktiv for is\u00e6r lokale akt\u00f8rer. Det er med andre ord ikke sv\u00e6rt at komme i gang.<\/p>\n\n\n\n

En autorisation er et omfattende kridt, der typisk er bundet op p\u00e5 nogle meget formelle krav til uddannelse, kompetencer m.m. Man kender det fx fra revisionsbranchen og visse h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige fag, som fx el-branchen. Vi mener man er bedre tjent med en frivilligt baseret certificeringsordning eller en licensordning, hvor kravene er afstemt og realistiske at overholde – ogs\u00e5 for de mindre akt\u00f8rer i Gr\u00f8nland, der gerne vil i gang med turisme. Jo h\u00f8jere krav man stiller jo bedre stiller man faktisk de store (og ofte udenlandske) selskaber p\u00e5 bekostning af de mindre, der ikke har de samme ressourcer til r\u00e5dighed til at efterleve kravene.<\/p>\n\n\n\n

Bosiddende<\/u><\/strong> eller med hjemsted<\/u> i Gr\u00f8nland? Et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som en del af foruds\u00e6tningen for at opn\u00e5 autorisation, foresl\u00e5r lovforslaget nogle omfattende krav til ejerkredsen af selskabet, der s\u00f8ger autorisation. Faktisk \u00f8nsker man at 2\/3 af selskabets ejere skal v\u00e6re bosat i Gr\u00f8nland. Det er temmelig indgribende, fordi man her griber ind i folks privatsf\u00e6re uden at dette modsvares af en s\u00e6rlig rettighed, som fx en koncession eller en kvote, som man kender fra anden type af lovgivning, fx fiskeriloven.<\/p>\n\n\n\n

Bestemmelsen begr\u00e6nser dels antallet af folk, der kan indg\u00e5 i branchen og \u00e5bner dels for ugennemsigtige selskabskonstruktioner med mulige str\u00e5m\u00e6nd, spaltninger af selskaber m.v. Turismen er globalt begr\u00e6nset af lav transparens, og i GE mener vi at turismen, og alle andre brancher, skal v\u00e6re transparente. Det g\u00e6lder i forhold til regnskaber, ejerforhold, skattebetalinger m.v. Det er vi som samfund bedst tjent med.<\/p>\n\n\n\n

Ingen af de lande, som vi samarbejder med eller omgives af, har bop\u00e6lskrav til ejerne i turismen. Der er derimod krav til hjemstedet for de virksomheder, der indg\u00e5r i turismen og netop dette krav st\u00f8tter vi. Dermed kan loven sikre lokale virksomheder, og udvider adgangen til kapital for samme. Vi mener ogs\u00e5 at lovgiver i loven kunne have en holdning til hvor ledelsen af de p\u00e5g\u00e6ldende selskaber er skattepligtige. Ledelse og ejer er ikke det samme. P\u00e5 den m\u00e5de sikrer man lokal forankring, begr\u00e6nser monopoler og skaber foruds\u00e6tninger for v\u00e6kst samtidig med at man f\u00e5r adgang til kapital og investeringer fra ind- og udland.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rdik\u00e6der og distribution<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Turismen er kendetegnet ved at v\u00e6re en international industri, og med aktiviteter, der g\u00e5r over landegr\u00e6nser. Dette ligger n\u00e6sten i begrebet at v\u00e6re turist. Det betyder ogs\u00e5 at branchens akt\u00f8rer er afh\u00e6ngige af at indg\u00e5 i gode v\u00e6rdik\u00e6der, hvor produkterne kan markedsf\u00f8res, distribueres og s\u00e6lges p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser. Disse v\u00e6rdik\u00e6der skal vi styrke, da de kan v\u00e6re meget dyre et etablere og vedligeholde. Ved at begr\u00e6nse aktiviteterne her i landet, risikerer vi ogs\u00e5 at begr\u00e6nse mulighederne for samarbejde, distribution og ikke mindst \u00f8konomisk v\u00e6kst. Og det kan m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6re et m\u00e5l i sig selv, for vi har allerede et turismeerhverv, og det er jo OK politisk at beslutte at det ikke skal v\u00e6re meget st\u00f8rre og alene omfordele de eksisterende aktiviteter. Men vil man v\u00e6kst, skal vi ikke lukke os af for omverdenen. Vi ser dog ikke at der politisk er truffet en aktiv beslutning om at begr\u00e6nse v\u00e6ksten og alene omfordele. Men det er en mulig konsekvens af lovforslaget. M\u00e5ske mangler der en politik diskussion om emnet endnu?<\/p>\n\n\n\n

Gensidige relationer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lovgivning med nationalitetskrav til ejerskaber kendetegner sig typisk ved at vedr\u00f8re en ressource eller en s\u00e6rlig rettighed. De kendetegner sig ogs\u00e5 ved at have en v\u00e6rdi, som man i en bilateral relation med andre lande kan handle. At indf\u00f8re nationalitetskrav i turismen begr\u00e6nser udenlandske selskaber i Gr\u00f8nland p\u00e5 en m\u00e5de, som gr\u00f8nlandske virksomheder ikke er begr\u00e6nsede i andre lande. Dette er en politisk risiko.<\/p>\n\n\n\n

Konklusionen er at vi alle \u00f8nsker mere lokal v\u00e6kst. Dette kan ske med b\u00e5de gr\u00f8nlandske og udenlandske ejere. Den klassiske frase “No Man Is An Island<\/em>” illustrerer meget godt at vores vej til succes, n\u00e6ppe sker ved at isolere os. Det er n\u00f8dvendigt med st\u00e6rke samarbejder og adgang til kapital, for at dette kan realiseres.<\/p>\n","protected":false},"featured_media":13726,"template":"","kategorier_nyheder":[76],"class_list":["post-13725","nyheder","type-nyheder","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","kategorier_nyheder-76"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder\/13725","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder"}],"about":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/nyheder"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13726"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13725"}],"wp:term":[{"taxonomy":"kategorier_nyheder","embeddable":true,"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/kategorier_nyheder?post=13725"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}