{"id":12734,"date":"2024-01-10T13:10:31","date_gmt":"2024-01-10T12:10:31","guid":{"rendered":"http:\/\/sulisitsisut.gl\/?post_type=nyheder&p=12734"},"modified":"2024-01-19T13:13:50","modified_gmt":"2024-01-19T12:13:50","slug":"et-roligt-groenlandsk-2023-i-en-urolig-verden","status":"publish","type":"nyheder","link":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/nyheder\/et-roligt-groenlandsk-2023-i-en-urolig-verden\/","title":{"rendered":"Et roligt gr\u00f8nlandsk 2023 i en urolig verden"},"content":{"rendered":"\n

Direkt\u00f8r for Gr\u00f8nlands Erhverv, Christian Keldsen, ser tilbage p\u00e5 2023. Han gl\u00e6der sig over medlemsfremgang i erhvervs- organisationen, og konstaterer, at der igen i 2023 skete politiske rokader i koalitionen. Forudsigelserne om mere politisk ro fra 2022 holdt ikke stik, men direkt\u00f8ren udviser respekt for at det i stabilitetens tegn lykkedes koalitionen<\/em> at holde sammen. I en tid, med krig i verden og deraf afledte konsekvenser for forsyning og markedspriser p\u00e5 b\u00e5de im- og eksport, samtidig med at konsekvenserne af den verserende voldgiftssag mod Gr\u00f8nland strammer til, er det vigtigt at der p\u00e5 de indre linjer skabes kontinuitet i det politiske arbejde.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Finanspolitik og arbejdsstyrke – Det er nu vi skal handle!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nlands \u00f8konomi er p\u00e5 mange m\u00e5der forudsigelig og til dels afsk\u00e6rmet fra store globale begivenheder, som fx krige og energikriser. Men den gr\u00f8nlandske finanspolitik er ikke holdbar og dermed er vejen mod en b\u00e6redygtig gr\u00f8nlandsk \u00f8konomi ikke lagt. Ogs\u00e5 i 2023 har b\u00e5de \u00d8konomisk R\u00e5d og Nationalbanken efterlyst reformer i gr\u00f8nlandsk politik. Det er nu der skal handles for at vi ikke om 10-12 \u00e5r er i en \u00f8konomisk krise og om 20-30 \u00e5r skal undskylde overfor de generationer, der i dag er unge og vores kommende arbejdsstyrke.<\/p>\n\n\n\n

Og netop p\u00e5 emnet arbejdsstyrke, skal \u00e9n af vores topprioriteter v\u00e6re at sikre mere og kompetent arbejdskraft. Alt peger p\u00e5, at vi ogs\u00e5 i 2024 og \u00e5rene efter har behov for flere h\u00e6nder. Arbejdsledigheden har aldrig v\u00e6ret lavere end den er nu. Det i sig kan blive en bombe under samfundet, for dels kan vi f\u00e5 sv\u00e6rt ved at opretholde erhvervsliv og velf\u00e6rdssamfund og dels er adgangen til arbejdskraft \u00e9t af de parametre, som investorer kigger p\u00e5, n\u00e5r de vurderer om de skal investere. V\u00e6re sig gr\u00f8nlandske som udenlandske investorer. Og investeringer er der behov for, hvis vi skal udl\u00f8se potentialet i fx turisme, energisektor og r\u00e5stofbranche.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e6redygtigheden og gr\u00f8n omstilling kr\u00e6ver prioriteter og sv\u00e6re beslutninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I dag leveres n\u00e6sten 84 % af Gr\u00f8nlands energi fra fossile br\u00e6ndstoffer (s\u00e5kaldt sort energi), mens alene 16 % er gr\u00f8n energi (fx fra vandkraft). Der er en positiv udvikling i gang, og vi kan forvente at det gr\u00f8nne tal med nye vandkraftv\u00e6rker vil stige til 25-30 % over en kortere \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nland har truffet beslutning om at tilslutte sig Paris-aftalen. Dette er positivt, men m\u00e5 ikke v\u00e6re en “gratis omgang”, og Gr\u00f8nland skal f\u00f8re en ansvarlig politik p\u00e5 omr\u00e5det og m\u00e5 i den forbindelse ogs\u00e5 forholde sig til, at de lande, der har haft succes med Paris-aftalens m\u00e5ls\u00e6tninger ikke har kunnet begr\u00e6nse sig til alene at investere i gr\u00f8nnere energikilder, men ogs\u00e5 har haft mod til at prioritere; is\u00e6r n\u00e5r det kommer til industri og bos\u00e6tning. Energistrukturen og enspris-systemet underst\u00f8tter ikke den enkeltes incitament til at anvende mere gr\u00f8n energi og dermed f\u00e5r vi sv\u00e6rt ved at im\u00f8dekomme omverdenens forventninger til os (som et land, der oplever klimaforandringerne og dermed har s\u00e6rligt fokus p\u00e5 klima), og vores egen politiske m\u00e5ls\u00e6tning om mere b\u00e6redygtighed.<\/p>\n\n\n\n

Bliver det i 2024 vi ser en modig debat herhjemme, der t\u00f8r adressere tunge emner som forsyning, bos\u00e6tning og industri?<\/p>\n\n\n\n

Dialog om kyst og hovedstad er n\u00f8dvendig for at sikre sammenh\u00e6ngskraft<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Politisk har Gr\u00f8nland aldrig haft en aktiv bos\u00e6tningspolitik, og det har bl.a. medvirket til at skubbe endnu mere til den urbanisering, som i alle samfund er uundg\u00e5elig. Folk flytter fra et lille sted til et lidt st\u00f8rre sted, til et endnu st\u00f8rre sted og ultimativt til Nuuk, hvis ikke til Danmark. I 2023 offentliggjorde Sulisitsisut sin bos\u00e6tnings- og demografianalyse, der konkluderede, at hvis udviklingen forts\u00e6tter som hidtil vil 2<\/sup>\/3 af landets befolkning om 70 \u00e5r bo i Nuuk.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere i \u00e5r var jeg sammen med SIK\u00b4s formand, Jess G. Berthelsen, i medierne og r\u00e5be vagt i gev\u00e6r. Udviklingen peger i retning af at man som borger i Gr\u00f8nland i fremtiden kun har r\u00e5d til at blive i landet, hvis man flytter til Nuuk, og den vej m\u00e5 det ikke g\u00e5! Der er behov for at vi investerer udenfor Nuuk, og f\u00e5r dyrket og styrket de st\u00e6rke lokalsamfund med potentiale for erhverv og et godt liv for den enkelte.<\/p>\n\n\n\n

Fikseri eller Fiskeri?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dyrelivet i havet er uden tvivl \u00e9n af Gr\u00f8nlands st\u00f8rste og absolut vigtigste ressourcer. Faktisk udg\u00f8r fisk og skaldyr 98 % af Gr\u00f8nlands eksport. Det er derfor ogs\u00e5 rigtigt, at de fisk og rejer, der lever i havet og som vi kan fange via offentligt tildelte kvoter, er samfundets f\u00e6lles ressource. Heri kan ingen v\u00e6re uenige. Men fisk og rejer har ingen v\u00e6rdi, n\u00e5r de fortsat sv\u00f8mmer rundt i havet. V\u00e6rdien opst\u00e5r f\u00f8rst n\u00e5r vi tr\u00e6kker dem op, v\u00e6rdifor\u00e6dler og s\u00e6lger dem til nogen, der eftersp\u00f8rger dem.<\/p>\n\n\n\n

Emnet er i overgangen mellem 2023 og 2024 blevet aktuelt, fordi den l\u00e6nge ventede fiskerilov netop nu er i h\u00f8ring. Ord som kvoteloft<\/em>, omfordeling <\/em>og ekspropriation <\/em>indtager en v\u00e6sentlig rolle. Men er vi som samfund bedst tjent med at kvoterne er fordelt ud p\u00e5 flest mulige? Eller er vi lige s\u00e5 godt, eller m\u00e5ske endda bedre tjent med, at dem, der har kvoterne, er dygtige og kan skabe mest mulig indtjening og v\u00e6rdi for samfundet igennem jobskabelse, skatter, ressourcerente og lokale geninvesteringer? Det kommer os jo alle til gode, n\u00e5r fiskeriet er effektivt og kvoterne udnyttes optimalt. Kvoterne, og dermed ressourcerne, er begr\u00e6nsede fra naturens side, s\u00e5 vi har kun en forholdsvis afm\u00e5lt m\u00e6ngde at g\u00f8re godt med. Velf\u00e6rdsstaten har det bedst, n\u00e5r det samlede samfund f\u00e5r mest muligt udbytte af denne ressource. Det er derfor positivt lovgiver anerkender, at den st\u00f8rste v\u00e6rdi for samfundet er i det konsoliderede fiskeri, men samtidig m\u00e6rkeligt at man via et forslag til ny fiskerilov vil \u00e6ndre i dette fundament med mulige tab til f\u00f8lge. Vel at m\u00e6rke tab for velf\u00e6rdssamfundet. Men p\u00e5 kort sigt “fikser” man m\u00e5ske nogle enkeltes \u00f8nsker om at generhverve kvoter, som man tidligere har frasolgt, og som andre har for\u00e6dlet.<\/p>\n\n\n\n

Et st\u00e6rkt erhvervsliv er \u00e9n af n\u00f8glerne til et velf\u00e6rdssamfund<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man st\u00e5r i spidsen for en af civilsamfundets vigtige organisationer, kan en nyt\u00e5rstale som denne hurtigt f\u00e5 karakter af en \u00f8nskeliste eller en kritik af tingenes tilstand. Og m\u00e5ske er det oplagt, at der er tale om en \u00f8nskeliste: En \u00f8nskeliste over vigtige emner, som vi \u00f8nsker at der i de kommende \u00e5r kommer fokus p\u00e5 politisk, og som vi i det naturlige partnerskab mellem civilsamfund og Naalakkersuisut\/Inatsisartut kan l\u00f8fte. Men samtidig med at vi er ambiti\u00f8se og vil mere med og for vores samfund, er det ogs\u00e5 vigtigt at huske p\u00e5 at det g\u00e5r godt. Gr\u00f8nland oplever en h\u00f8jkonjunktur, der er gang i besk\u00e6ftigelsen, priserne p\u00e5 vores eksport er globalt gode og vores \u00f8konomiske fundament har en indbygget stabilitet, som kommer os til gavn lige nu.<\/p>\n\n\n\n

Som det private erhvervslivs st\u00f8rste fan, gl\u00e6der jeg mig over at vi i Sulisitsisut oplever medlemsfremgang og at de fleste virksomheder lige nu oplever v\u00e6kst og udvikling. Vi ser nye og sp\u00e6ndende erhverv og erhvervsfolk dukke op. Der er mere diversitet p\u00e5 b\u00e5de k\u00f8n og etnicitet blandt de yngre og nye virksomheder, og grundlagene for virksomhederne er forfriskende: Medievirksomheder, branding\/sociale medier, f\u00f8devarer, hudplejeprodukter, design og meget meget mere.<\/p>\n\n\n\n

Mit \u00f8nske er derfor, at vi bruger tiden nu til at kigge fremad, anerkender v\u00e6rdien af et st\u00e6rkt erhvervsliv i forhold til at skabe velf\u00e6rdssamfundet og griber fat i de emner, som i fremtiden skal sikre os et godt samfund og et fortsat st\u00e6rkt erhvervsliv. Kimen er i 2023 blevet lagt til at opstarte flere n\u00f8dvendige reformer. Derfor h\u00e5ber jeg at 2024 bliver \u00e5ret, hvor Gr\u00f8nland for alvor s\u00e6tter gang i de reformer, der skal medvirke til at vi fortsat kan v\u00e6re et velfungerende samfund.<\/p>\n\n\n\n

Rigtig godt nyt\u00e5r\u2026<\/p>\n","protected":false},"featured_media":12735,"template":"","kategorier_nyheder":[76],"class_list":["post-12734","nyheder","type-nyheder","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","kategorier_nyheder-76"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder\/12734","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder"}],"about":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/nyheder"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12735"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12734"}],"wp:term":[{"taxonomy":"kategorier_nyheder","embeddable":true,"href":"https:\/\/sulisitsisut.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/kategorier_nyheder?post=12734"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}